En antropolog på et amerikansk universitet fremsætter teori om årsagen til abemennesket Lucys død.
Austin. Abemennesket Lucy, som levede i Afrika for over tre millioner år siden, omkom efter et fald fra et træ, lyder teorien fra en gruppe forskere i USA.
Antropologen John Kappelman fra et universitet i Texas fremsætter teorien sammen med kolleger i det anerkendte tidsskrift Nature, skriver den engelske avis The Guardian.
Det er en CT-skanning af Lucys fossile knoglerester, der danner grundlag for den nye teori.
- Jeg mener, at skaderne var så alvorlige, at hun formentlig døde kort efter faldet, siger John Kappelman.
Indtil nu har der ikke været nogen officiel teori om, hvordan Lucy døde. Men studiet kan kaste lys over en af de mest omdiskuterede perioder i vores evolution - tiden omkring selve menneskeslægtens fødsel.
Studiet rammer ned i en årelang debat om, hvorvidt Lucy og hendes artsfæller - Australopithecus afarensis - var kravlet ned fra træerne og levede med fødderne solidt placeret på jorden, eller om de, som vores forfædre blandt aberne, levede i træerne det meste af tiden.
Kappelmans teori udfordres dog af andre forskere, som avisen The Guardian har talt med. Den amerikanske antropolog Donald Johanson, som fandt Lucy i Etiopien i 1974, giver ikke meget for artiklen i Nature.
- Der er myriader af forklaringer på, hvordan de knogleskader kan være opstået - måske blev Lucy trampet ned af elefanter, inden hendes lig blev vasket ned i det vandmiljø, hvor forsteningsprocessen begyndte, siger Donald Johanson fra Arizona State University.
Han siger til den britiske avis, at Kappelmans teori hverken kan bevises eller modbevises.
På Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk Afdeling, Aarhus Universitet, er afdelingsleder og statsobducent Lene Warner Thorup Boel ekspert i at bruge CT-skanninger til diagnostik af traumer på knoglevæv.
- Hvis man betragter hver fraktur i en anatomisk lokalisation isoleret, kan man langt hen ad vejen følge forfatternes argumentation. Ser man på det samlede billede med talrige frakturer og knusninger, må jeg dog stille mig lidt mere skeptisk, siger Lene Warner Thorup Boel til Videnskab.dk.
På Statens Naturhistoriske Museum er direktør, Peter C. Kjærgaard, positiv indstillet overfor den nye teori.
- Her gik vi alle og troede, at vi vidste alt om Lucy. Et af verdens videnskabeligt set bedst kendte og mest berømte homonine fossiler. Og så er der alligevel mere at sige, siger han til Videnskab.dk.
Kappelman byder debatten velkommen og peger på, at han og hans forskerkolleger nu har fremlagt hypotesen for det videnskabelige samfund og i samarbejde med det etiopiske ministerium har gjort CT-skanningerne tilgængelige for alle mennesker, som selv kan downloade, printe og gennemgå hypotesen.
/ritzau/
