For første gang i historien er hele syv jordlignende såkaldte exoplaneter opdaget i kredsløb om en enkelt stjerne. Det oplyser det amerikanske rumagentur, Nasa, på et pressemøde.

En exoplanet er en planet, som kredser om en anden stjerne end Solen.

Det er Michaël Gillon fra STAR Institute på Liège universitet, som sammen med sit hold har opdaget planeterne omkring stjernen Trappist-1.

Holdet mener, at tre af planeterne er i den såkaldte "guldlokzone". Det betyder, at de kan have vand på overfladen. Der er tale om Trappist 1E, 1F og 1G, som minder om Venus, Jorden og Mars.

Forskerne ved dog endnu meget lidt om planeterne, oplyser de på pressemødet. Men de har kvalificerede bud.

Planeterne er opdaget ved at kigge på lyset fra Trappist-1. Det er den såkaldte formørkelsesmetode, som har fundet langt de fleste exoplaneter.

Man opdagede den første exoplanet i 1995, men siden er det gået hurtigt. Ifølge Nasa er der i dage flere end 3400 exoplaneter.

Det hidtil største antal planeter blev opdaget i maj sidste år. Der var tale om 1284.

Foto: AFP PHOTO / ESO/NASA/R. Hurt/T. Pyle
Vis mere

/ritzau/