EUs stats- og regeringschefer bifalder ideen om en investeringsfond, der kan kickstarte den europæiske økonomi og skabe job.
EU: Europa har hårdt brug for at få gang i investeringer, som kan skabe vækst og job. EUs stats- og regeringschefer bakker derfor op om EU-Kommissionens forslag om en ny europæisk investeringsfond, der skal sætte gang i private investeringer for så meget som 2.350 milliarder kroner og skabe flere end en million nye job over de kommende tre år. Det skriver b.dk.
Mange lande, herunder Danmark og Sverige, havde forud for torsdagens EU-topmøde i Bruxelles skrevet til den nye formand for Det Europæiske Råd, den tidligere polske premierminister Donald Tusk, med klar opbakning til investeringsplanen. Tusk fortalte allerede før topmødet torsdag aften, at der var opbakning til planen.
Men når planen skal føres ud i livet næste år, er det langt fra sikkert, at alle fortsætter med at være lige begejstrede. En række østeuropæiske lande er bekymrede for, at de bliver forbigået, fordi de private investorer vil foretrække at investere i projekter i Nord- og Vesteuropa, hvor risikoen er mindre. Blandt de bekymrede lande er Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet. De skulle ifølge EU-mediet EUobserver ønske en geografisk fordelingsnøgle i investeringsplanen, men det afviser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
»Der skal gerne være en spredning på det, men man er også nødt til at huske på, at det skal være rentable projekter, som giver europæisk mening. Nu skal vi se Kommissionen konkretisere, hvad den ønsker, og jeg kan ikke forestille mig, at man ender med en fordelingsnøgle eller en konkret øremærkning til landene,« sagde Helle Thorning-Schmidt ifølge Berlingske på vej ind til topmødet.
I et brev til Donald Tusk har Helle Thorning-Schmidt og den svenske statsminister Stefan Löfven understreget, at Europa særligt har behov for investeringer i strategisk vigtige områder som energi og på det digitale område. Det kalder Thorning-Schmidt »noget der virker fremadrettet.« Især energiområdet er en styrkeposition for dansk erhvervsliv.
Mens Danmark er en varm fortaler for investeringsplanen, er man mere forsigtig med optimismen i Finland. Finlands borgerlige premierminister Alexander Stubb understregede ved ankomsten til topmødet, at der skal mere end investeringsplanen til at trække Europa ud af krisen, samt at Finland ikke umiddelbart har tænkt sig at skyde midler ind i fonden.
»Vi ser forsigtigt optimistisk på det, men vi er også lidt skeptiske. Vi kommer alle til at være med på en måde i investeringsfonden, men vi kommer ikke til at bidrage med en sum penge,« sagde han.
Alexander Stubb sagde i lighed med Helle Thorning-Schmidt, at der ikke kan være nøgle, som fordeler pengene regionalt, da det vil stride imod princippet om at få så mange private investeringer som muligt.
Østrigs socialdemokratiske premierminister Werner Faymann delte Stubbs afdæmpede optimisme og gentog en østrigsk mærkesag om modstand mod investeringer i atomkraft.
»Vi kan ikke løse arbejdsløsheden med en investeringspakke alene. Det vil kræve mange flere tiltag. Det vil være en illusion at tackle problemet med denne plan alene. Om vi vil bidrage til denne model, afhænger af, hvad der videre sker. Vi østrigere vil for eksempel ikke være med til at finansiere investeringer i atomkraft,« sagde han.
Grundideen i investeringsplanen er, at EU ved at blåstemple strategisk vigtige projekter og stille tabsgarantier for mindre dele af projekterne skal tiltrække private investeringer for 15 gange så meget, som den kommende strategiske investeringsfond har i startkapital.
