11. september 2001 ændrede verdenshistorien. Hele verden så til, da tre kaprede fly fløj ind i World Trade Center og Pentagon, mens et fjerde styrtede ned. Milliarder af tv-seere så tvillingetårnene synke i grus.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men var terrorangrebet i virkeligheden fup? Et uhyre snedigt planlagt mediestunt, timet og tilrettelagt af kyniske bagmænd?Det mener en række konspirationsteoretikere - og en stor procentdel af den amerikanske befolkning. Meningsmålinger har vist, at omkring en tredjedel af alle amerikanere ikke tror på den officielle forklaring om, hvad der skete den skæbnessvangre tirsdag.
Konspirationsteoretikerne deler sig i tre lejre. Den ene lejr mener, at det var den amerikanske regering, der planlagde og udførte angrebet med det formål at retfærdiggøre krigene i Irak og Afghanistan.
Den anden lejr mener, at det var jøder i USA og Israel der stod bag angrebet for at får USA til at gå i krig mod muslimerne. Og den tredje lejr er mere forsigtig og nøjes med at hævde, at USAs regering kendte til terrorplanerne men undlod at gribe ind, fordi et angreb var belejligt.
World Trade Centers kollaps
Det, der især har givet konspirationsteorierne vind i sejlene, er den måde, som de tre bygninger i World Trade Center faldt sammen på. Bygningerne faldt lodret sammen, hvilket har fået en række fysikere til at hævde, at bygningerne faldt sammen på grund af en kontrolleret sprængning, snarere end på grund af brandene.
Særlig mystisk er det, at World Trade Centers 'bygning syv' styrtede sammen til trods for at den slet ikke blev ramt af et fly.
Ifølge den officielle forklaring skyldtes det, at bygningen blev sat i brand af dele fra det sammenstyrtede nordtårn.En række kemikere - heriblandt danske Niels Holger Harrit - har imidlertid hævdet, at have fundet rester af sprængstoffet thermite eller nanothermite. Teorien bliver anfægtet af ingeniører og sprængstofseksperter, som blandt andet påpeger at det ville kræve flere hundrede kilo nanothermite at sprænge bygningen i luften.
Hullet i Pentagon
En anden meget populær teori går på, at Pentagon slet ikke blev ramt af et fly, men derimod af et missil.
Thierry Meyssan og Dylan Avery argumentere for teorien i en bog, der er blevet en bestseller i Frankrig og oversat til en række sprog.
- Hvordan passer et fly der er 125 fod bredt og 155 fod langt ind i et hul som kun er 60 fod i diameter, spørger de to forfattere i bogen.
Teorien er blevet haglet ned som værende noget udokumenteret vås. Modargumenter går blandt andet på, at flyets vinger blev slået af, da flyet ramte bygningen.
Flight 93
Flyet der styrtede ned uden at ramme nogle bygninger, blev ikke kapret. Det blev skudt ned af amerikanske jagerfly, hævder visse teorier. De støtter sig til det faktum, at vragdele fra flyet blev fundet med mange kilometers mellemrum. Vragdele bliver ikke spredt sådan, hvis flyet styrter ned.
Modstandere af teorien forklarer de spredte vragdele med, at det var lettere vragdele der blev fundet, og som derfor kan være blevet spredt af vinden. Der var hovedsaligt tale om isolering og papir, herunder en løncheck.
Reptiler fra det ydre rum
Den mest bimlende skøre teori om 9/11 blev lanceret af den engelske forfatter og foredragsholder David Icke i 2002. Ifølge hans teori var rumvæsner ansvarlige for terrorangrebet. Rumvæsnerne var ifølge David Icke reptiler, men fuldt ud i stand til at ændre udseende, så de lignede mennesker.
Rumvæsnerne har samlet sig i en loge kaldet Det Babylonske Broderskab. Logens medlemmer tæller blandt andre George W. Bush, Dronning Elizabeth II og country-legenden Kris Kristoffersen, der alle - ifølge David Icke - er øgler forklædt som mennesker.
David Icke teorier bliver afvist af andre konspirationsteoretikere som værende noget fuldstændigt vanvittigt vrøvl.