To kvinder, som kørte i vogn med 10-årige Caleb Schwab, da han blev slynget ud af verdens højeste rutsjebane og mistede livet, taler nu for første gang om ulykken.

'Det var den værste dag i mit liv.'

Sådan beskriver én af de kvinder, som på nærmeste hold oplevede den tragiske dødsulykke i Schlitterbahn Waterpark i Kansas, USA for små 14 dage siden, turen i forlystelsesparken.

Hun og hendes søster sad begge i samme vogn som Caleb og så, hvordan den lille dreng blev slynget ud af vognen.

Hovedattraktionen i Schlitterbahn Waterpark i Kansas City er vandrutsjebanen, som med sine 17 etager og mere end 51 meter er verdens højeste.
Hovedattraktionen i Schlitterbahn Waterpark i Kansas City er vandrutsjebanen, som med sine 17 etager og mere end 51 meter er verdens højeste. Foto: DAVE KAUP
Vis mere

Nu fortæller Hannah Barnes og Matraca Baetz for første gang om sagen gennem deres advokat. Begge kvinder pådrog sig alvorlige skader i ansigtet under ulykken. :

'Vi vil forfølge den her tragiske sag og sørge for, at den bliver efterforsket for at sikre, at alle midler bliver taget i brug for at forhindre, at noget som dette nogensinde sker igen,' skriver de i udtalelsen, som er omtalt i flere udenlandske medier, blandt andre ABC News.

Som så mange andre familier var familien Schwab taget til forlystelsesparken i Kansas City for at få en hyggelig søndag med sjov og kildren i maven. Men alting blev ændret for altid, da Caleb gik op i rutsjebanen 'Verruckt' (skør eller sindssyg på dansk), som med sine 51 meter er verdens højeste.

Han blev slynget ud af vognen og kastet mellem banen og sikkerhedsnettet.

Vidner har beskrevet, hvordan de så den lille krop glide blodig og livløs ned af slisken efter vognen. Caleb døde af 'alvorlige nakkeskader', som det hedder i de officielle papirer. Vidner har desuden fortalt, hvordan Caleb nærmest blev halshugget, mens hans ulykkelige storebror så på. Broderen råbte til en af parkens ansatte:

»Jeg har lige set min bror dø i en af jeres attraktioner.«

Foto: SCHLITTERBAHN WATERPARKS AND RES
Vis mere

De to kvinder, som kørte i samme vogn som Caleb, skriver videre i deres udtalelse:

'Vi er selv mødre, og vi kan kun håbe, at Calebs familie kan finde trøst i at vide, at vi vil gøre alt vi kan for at forhindre, at noget så tragisk vil ske for nogen anden familie.'

Calebs far, Scott Schwab, har på sin families vegne takket offentligheden for støtte og omsorg i en svær tid.

'Tak er et utilstrækkeligt ord til at udtrykke vores påskønnelse, men det er det eneste ord, vi har. Så fra bunden af vore hjerter, tak,' lyder det fra faderen i en udtalelse.

'Mens vi prøver at komme videre i vores nye normale liv uden Caleb hos os, finder vi håb i, at den igangværende efterforskning af ulykken vil give svar, så sådan en tragedie aldrig vil ske igen.'

Foto: mikiefarias
Vis mere

Kort efter ulykken kom det frem, at selerne i den vogn, Caleb sad i, ikke virkede. Han blev derfor kastet ud af vognen og op i banens sikkerhedsnet.

Politiet i Kansas City efterforsker nu episoden.

Vandrutsjebanen blev åbnet i 2014 efter, at den var blevet forsinket flere gange på grund af problemer med sikkerheden. Ifølge avisen Kansas City Star er rutsjebanen ikke blevet tjekket af myndighederne siden åbningen.

Britiske Daily Star skriver, at vandrutsjebanen på et tidspunkt havde en aldersbegrænsning, som - hvis den stadig havde været gældende - ville have forhindret, at 10-årige Caleb havde prøvet forlystelsen.