Den danske svømmer Mads Glæsner klarede tirsdag VM-kravet på sidste konkurrencedag ved Danish Open i Bellahøj. Det skriver Dansk Svømmeunion på sin hjemmeside.

Mads Glæsner hoppede i vandet til 400 meter fri, og han skulle under 3.50,21 for at gøre sig forhåbninger om at komme med til VM i Kazan i august.

Heldigvis for den 26-årige svømmer klarede han distancen i tiden 3.49,94.

Hvorvidt det nu også rækker til at blive udtaget til sommerens VM, vil de kommende dage vise, hvor de danske herre-svømmere, som er bosiddende i USA, skal vise deres værd ved Team Canada Trails i Toronto.