John 'Faxe' Jensen fortsætter tjansen som ekspertkommentator, selvom han netop er tiltrådt på fuldtid som sportslig konsulent i Brøndby.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er godt og vel en uge siden, at John 'Faxe' Jensen blev præsenteret som en vital del af kampen om at sikre Brøndbys fortsatte eksistens i Superligaen efter denne sæson.

Og selv om jobbet i Brøndby er en fuldtidsstilling, så har John 'Faxe' Jensen valgt at fortsætte med at bijobbe som ekspertkommentator hos tv-kanalen 6eren. 

- Det fortsætter jeg med, og det bliver primært lørdag eftermiddage. Nogle gange skal jeg til England og kommentere, men nu på lørdag skal jeg være i studiet, siger John 'Faxe' Jensen til sporten.dk.

Ud over at være en del af 6erens Premier League-sendning i weekenden, så kan der komme være dage, hvor han skal kommenterer fodboldkampe midt i ugen. Det kan både være kampe i i England, men også Danmarks landskampe.

- Men landskampene bliver jo så spillet, hvor der alligevel ikke er kampe i Superligaen, fortæller John 'Faxe' Jensen. Han afviser bestemt, at jobbet hos 6eren på nogen måde kommer til at tage fokus fra opgaven med at hive Brøndby op i tabellen og på sikker afstand af nedrykning. 

- Det kommer ikke til at påvirke mit job i Brøndby. Jeg kommer til at arbejde mere, fordi jeg skal forberede mig på kommentatorjobbet om aftenen. Og når jeg som nu på lørdag er færdig med at træne med Brøndby om formiddagen, så kører jeg derud. Men jeg har valgt søndagskampene i tv fra, for der er jeg med Brøndby ude til vores kampe, siger John 'Faxe' Jensen og tilføjer: 

- Det kommer overhovedet ikke til at tage fokus fra mit job i Brøndby. Og alle de ting er fuldstændig clearet på forhånd.

Brøndby møder søndag FC København i Parken. Det bliver første kamp under den nye konstellation med John 'Faxe' Jensen som rådgiver i for cheftræner Auri Skarbalius og assistenttræner Bent Christensen.