Kanalen FX, der bl.a. er kendt for bikerserien Sons of Anarchy og den netop udsendte Fargo-serie, lancerer denne sommer en af tv-selskabets største satsninger i flere år.

The Strain, der i bogform er skrevet af filminstruktør Guillermo del Torro (Pacific Rim, Hellboy) og forfatter Chuck Hogan (The Town), er nemlig efter flere års forhandlinger - og senere også optagelser - endelig klar til tv-skærmene i juli.

The Strain handler om lægen Ephraim Goodweather, spillet af Corey Stoll (House of Cards), der sendes til New York af CDC (center for sygdomsforebyggelse) for at efterforske et aggressivt og uforklarligt virusudbrud der forvandler helt almindelige new yorkere til vampyrer. Som Goodweather og hans hold graver dybere i sagen, går det op for dem at der måske er tale om en mystisk og farlig streng af en virus, der omtales så langt tilbage som i Det Gamle Testamente.

Første sæson af The Strain er på 13 afsnit, og første afsnit løber over skærmen i juli i år. Tv-seriens styrmand og medforfatter, Carlton Cuse (Lost, Black Sash), advarer dog det samme seerne mod at forvente sig en tv-serie i stil med Twilight-filmene:

- Der er ingen vampyrer med glimmer, hugtænder og parforholdsproblemer, sagde Cuse og fortsatte:

. Vores tv-serie genopfinder myterne omkring vampyrerne. Det er sex i serien, men det er ikke vampyrerne der har sex. Vi skildrer dem ikke som romantiske væsner, tro mig.

Ud over Corey Stoll har The Strain også Regina King (Southland), Sean Astin (Ringenes Herre), Roger Cross (24 Timer), Robert Maillet (Pacific Rim) og Kevin Durand (Lost) på rollelisten.

Bogtrilogien The Strain er udgivet på dansk hos forlaget Ferdinand. De tre bøger har titlerne Blod, Den Evige Nat og Mørke.

Se teaser traileren til The Strain her.

Læs mere om tv serier og film på www.streammag.dk