Efter 15 måneder udenfor fodboldens rampelys gjorde Per Pedersen i går comeback. Lang, lang tid efter, at alle - inklusive ham selv - havde opgivet nogensinde at se ham på banen igen.

"Jo, jeg havde selv givet op og set i øjnene, at jeg var færdig med fodbold. Der er kun én grund til, at jeg spiller i dag, og det er træner Troels Bech. Han har givet mig troen tilbage. Han har brugt mange kræfter og meget tid på mig, selv om jeg ikke har kunnet yde noget for holdet. Nu håber jeg, at jeg kan betale hans støtte tilbage med nogle gode kampe - men det ligger nok lidt ude i fremtiden," smiler Per Pedersen stille, rejser sig stivbenet fra den kasse, han har siddet på lige udenfor OBs omklædningsrum og trasker temmeligt træt ind i badet.

På grund af flere OB-skader - Søren Andersen før kampen og både Jann Jensen og Bjarne Jensen i første halvleg - måtte han i kamp meget tidligere, end han selv havde regnet med, nemlig allerede i pausen af den allerførste kamp, hvor han var tilbage i truppen efter den voldsomt lange skadespause.

Det blev til 45 minutter i den stribede trøje, og Per Pedersen gav glimt af sit sande jeg som den gode gamle letbenede og altid vidunderligt elegante angriber, der for få år siden nåede karrierens top med højdepunkter i fire mål for ligalandsholdet mod USA og en skøn scoring på saksespark for det rigtige landshold mod Frankrig i Parken i november '96 - og som kort efter blev solgt til Blackburn for 25 mio. kr.

"Jeg er kun med som joker og vidste godt, at jeg ikke kunne holde en halvleg. Jeg mangler totalt grundform, for man holder ikke ustraffet pause i 15 måneder. To løb og så skulle jeg bruge fem minutter til at få luft igen, men det gode er, at jeg intet mærker til akillessene-skaden. Jeg har glædet mig meget til bare at være med på bænken og nyder at være med inde omkring holdet. Jeg er stolt af at have kæmpet mig tilbage, og nu er mit mål, at jeg i løbet af foråret gerne skulle komme til at ligne mig selv på banen," understreger Per Pedersen og fortsætter:

"Jo, jeg har da haft tanken kørende i hovedet, om jeg nu ville gå i stykker igen efter 20 sekunder på banen. Den frygt kan ikke undgåes, når jeg nu har haft så mange problemer, for jeg ved jo, at jeg spiller med større risiko for alvorlige skader end andre. Men det er pragtfuldt at være tilbage og skønt at starte med en sejr, selv om vi var heldige," indrømmer Per Pedersen, der sammenlagt har været skadet i syv år af sin fodboldtid.

Det såkaldte held, som Per Pedersen nævner fra kampen, gav sig også udslag i, at dommer Johnny Røn overså en klokkeklar scoring af Henrik "Tømrer" Pedersen i starten af anden halvleg.

"Jamen, jeg scorede da et mål i dag. Det var vist kun dommeren, der ikke kunne se, at den var langt inde bag stregen, før den blev skubbet ud igen. Vi føler os snydt i den og flere andre situationer," siger "Tømreren".

"Jeg har altid forsvaret de danske dommere, men det er ved at være en svær opgave. Udvisningen af Michael Larsen var nok okay, men derefter har vi svært ved at fatte, at samtlige skøn går imod os. Vi bliver snydt for to klare straffespark og et mål. Ærgerligt, for vi fightede flot og pressede dem massivt trods en mand i undertal i en hel time," mener Benny Johansen.

OB-målet faldt midt i første halvleg, hvor Ulrik Pedersen flot helflugtede en tværbold fra Bjarne Jensen i kassen.

Få minutter senere burde Jann Jensen have øget på et straffespark, hvor Mwape Miti blev fældet af Michael Larsen, der fik rødt kort for den forseelse.

Peter Kjær reddede forsøget fra 11 meter-pletten i stor stil og holdt desuden i anden halvleg Silkeborg inde i kampen med en meget stor redning på skud fra frie Søren Berg.

Udover de omdiskuterede situationer fik SIF ikke de store chancer, men Nicki Kristensen nåede dog få mintter før tid at helkikse sit hovedstød helt fri foran OB-målet.

Derfor blev det til jydernes første nederlag i 10 kampe i en match, der kun fortjener at blive husket for en ting: Per Pedersens mirakuløse comeback fra de fodbold-invalides rækker.