Regeringen fuldfører ikke tiltag i forbindelse med sænkningen af den kriminelle lavalder. SF kræver svar.
Da regeringen sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i sommeren 2010, fulgte en række initiativer, der skulle sikre de unge støtte og en retfærdig rettergang. Men her et år efter at loven er trådt i kraft, er flere af tiltagene ikke fuldført.Indberetninger til Rigsadvokaten viser, at blot fem af landets 12 politikredse har et ungesamråd, selvom der i finansloven er afsat 24 millioner til etableringen. Ligeledes er regeringens lovede efteruddannelse til dommere stadig ikke en realitet.
Hos Børnerådet mener formand Lisbeth Zornig, at det er kritisabelt, fordi det forringer rettergangen.
- Jeg frygter, at de unge bliver dømt hårdere, end de skal. De manglende tiltag betyder, at de unge bliver dømt af dommere, som ikke har de kvalifikationer, som regeringen lovede, siger hun.
Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at siden der blev skåret et år af den kriminelle lavalder, er 200 14-årige blevet trukket i retten på blot et halvt år i 2010.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) forklarer man de manglende ungesamråd med, at initiativet ikke er lovfæstet.
- Vi opfordrer kommunerne til at etablere ungesamråd, men så længe det ikke er lovbestemt, er kommunerne ikke forpligtet til det, siger Hanne Gøttrop, chefkonsulent i Børne-og kulturkontoret (KL).
Domstolsstyrelsen oplyser, at den ventede efteruddannelse til dommere nu er fastlagt til at starte i december. Altså halvandet år efter, at loven er trådt i kraft.
- Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at halvandet år er lang tid, men forventningerne til indholdet lå først fast i februar 2011, siger HR-chef Gerd Sinding.
- Men det er jo ikke et helt nyt område. Vores dommere er vant til at behandle sager mod unge, efteruddannelsen gør dem blot endnu bedre til det.
/ritzau/
