Foran Christiansborg protesterede demonstranter onsdag mod den nye offentlighedslov. Samtidig bakker et flertal på Københavns Rådhus op om et forslag om, at kommunen ikke skal følge loven.
Det var en umage skare, der havde samlet sig foran Christiansborg i går, skriver Berlingske.
Under paroler som »nej til mørklægning« demonstrerede Liberal Alliance, Enhedslisten, og repræsentanter fra Piratpartiet i lilla heldragt sammen med stribevis af journalister, mod justitsminister Morten Bødskovs (S) forslag til en ny offentlighedslov.
Mens demonstranterne foran Christiansborg kræver den nye offentlighedslov taget af bordet, så bakker et flertal på Københavns Rådhus op om et forslag, om at landets største kommune ikke skal følge den nye lov.
Et forslag fra Enhedslisten om, at Københavns Kommune ikke skal følge dele af den nye offentlighedslov, som begrænser adgangen til aktindsigt, møder således opbakning fra mere end halvdelen af medlemmerne i Københavns Borgerrepræsentation.
»Vi stiller nu forslag i Borgerrepræsentationen om, at Københavns Kommune skal beholde de gældende regler for åbenhed. Hvis regeringen, Venstre og Konservative vil indskrænke åbenheden, vil vi slet og ret ikke følge reglerne. Vi vil give adgang til meroffentlighed i alle de tilfælde, som regeringen vil lukke ned,« siger Enhedslistens gruppeformand, Rikke Lauritzen.
Det kan Københavns Kommune selv beslutte ved at fastsætte regler og retningslinjer for anvendelsen af princippet om meroffentlighed, mener Enhedslisten, der samtidig vil pålægge kommunens økonomiforvaltning at lave en analyse af sagen.
Mens der på Christiansborg er et fasttømret og solidt flertal bag den nye lov bestående af regeringen samt Venstre og Konservative, så er det politiske billede på rådhuset i København noget anderledes. Således bakker både SF, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgængeren Jaleh Tavakoli op om forslaget, der dermed som minimum kan samle 28 af de 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen.
»Jeg er helt sikker på, at vi vil støtte dette forslag fra Enhedslisten. Vi er meget skeptiske over for regeringens lovforslag, og jeg synes, at man skal presse regeringen til det yderste for at trække forslaget til en ny offentlighedslov,« siger Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i København.
Samme toner lyder fra de Konservatives politiske leder i København, Rasmus Jarlov, der i modsætning til sine partifæller på Christiansborg er modstander af loven:
»Der er en fin intention bag Enhedslistens forslag. Vi vil gerne støtte forslaget, hvis det kan lade sig gøre, men jeg kan være i tvivl om vores interne regler kan stå over lovgivningen. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at forligspartnerne på Christiansborg trækker lovforslaget tilbage.«
De Radikales gruppeformand, Kasper Johansen, affejer Enhedslistens forslag som »populistisk«, mens Venstres gruppeformand, Flemming Steen Munch (V), kalder forslaget for »ulogisk«:
»Vores synspunkt er, at man skal følge de love og regler, som Folketinget udstikker. Det her bliver uden Venstres stemmer,« siger han.
Jesper Christensen (S), gruppeformand for Socialdemokraterne, der er den største gruppe på Københavns Rådhus, afviser kritikken af den nye offentlighedslov.
»Vi vil ikke være med til at sende det signal, at den nye offentlighedslov ikke er god nok. Vi synes, at loven på mange måder giver mere åbenhed, og at der mange gode intentioner i loven. Men at få lavet en sammenligning og en analyse af loven i økonomiforvaltningen kan vi ikke have noget imod,« siger Jesper Christensen.
Om det overhovedet er juridisk muligt at gennemføre Enhedslistens forslag kan kommunens jurister nu blive sat til at kigge på.
Oluf Jørgensen, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan ikke se, at der umiddelbart er hindringer for forslaget:
»Uanset om det er den nuværende eller den nye lov, så er det jo sådan, at det er en minimumslov. Så myndigheder kan naturligvis godt give mere aktindsigt, end de er forpligtede til. På denne her måde er det en reel mulighed for en kommune at demonstrere åbenhed. Men der er selvfølgelig samtidig et element af symbolpolitik, hvis landets største kommune vedtager sådan et forslag,« siger Oluf Jørgensen.
