Forkert at købe sig til uddannelse

Helle Thornings mand raser mod privatskoler

KinnockThorningOgDøtre

Det socialdemokratiske par Helle Thorning og Stephen Kinnock er ikke begejstret for privatskole-systemet, men har alligevel besluttet at sende deres ældste datter i privatskole i 8. og 9. klasse.Allerede sidste år rasede Thornings mand mod engelske privatskoler i et interview med Børsen Pleasure.  (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Det gør mig meget indigneret, at man kan købe sig til en uddannelse, mener Stephen Kinnock, der selv sætter datter i privatskole.

Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, der sammen med Socialdemokraternes formand har deres 13-årige datter Johanna, skrevet op til en dansk privatskole, rasede mod engelske privatskoler allerede for et år siden:

- Jeg synes det er forkert, at du kan købe dig vej til noget, der i så høj grad skaber dine livsmuligheder, som en uddannelse jo gør, sagde Helle Thornings mand til Børsen Pleasyre i april sidste år.

I interviewet fortalte han om sin egen skolegang, hvor han selv oplevede det private skolesystem i England indefra, da han gik på Queeens College ved Cambridge University i England.

- Størstedelen af de studerende på universitetet havde gået på de samme private skoler rundt omkring i landet. Det kunne være Eton eller Harrow, og det gjorde mig meget indigneret. Jeg kan stadig den dag i dag blive utroligt forarget over, at mere end 50-60 procent af eleverne på eliteuniversiteterne kommer fra private skoler, hvor de har gået i små klasser, har haft de bedste lærere og de bedste faciliteter.

- Det er klart, at sådanne forhold sætter dig forrest i køen til de bedste uddannelsesinstitutioner, siger Stephen Kinnock, der er søn af Neil Kinnock, den tidligere leder af det britiske Labour-parti, der har et tæt samarbejde med Helle Thornings danske Socialdemokrater.

Da det kom frem i sidste måned,  at den ældste af parrets to døtre var skrevet op til 8. og 9. klasse på den eftertragtede Østerbro-skole Ingrid Jespersens skole i København sagde Helle Thorning, at det skyldes hensyn til den ældste datter.

- Det handler om, at 10 af hendes venner inden for to år har forladt skolen, og det er hun meget ked af. Derfor har familien besluttet, at hun skal tage 8. og 9. klasse på Ingrid Jespersen, sagde Helle Thorning til Ritzaus Bureau.

Parrets ældste datter har gået alle sine tidligere år i den offentlige skole Strandvejsskolen på Østerbro, der ligger tæt ved deres hjem. Her går også parrets yngste 11-årige datter Camilla i skole til daglig.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: