DF afviser at udbetale de efterlønsmilliarder, som danskerne indbetalte i 1980erne og 1990erne, selvom Kristian Thulesen Dahl (DF) tidligere har tordnet imod VK-regeringen for ikke at ville udbetale pengene.
Dansk Folkeparti afviser at udbetale i alt 32 mia. kr. til de danskere, der har indbetalt til efterlønnen i 1980erne og 1990erne, og som nu må se efterlønnen kraftigt forringet, fordi flertallet bag tilbagetrækningsreformen stadig er intakt.
Så sent som i januar, da VK-regeringen foreslog at afskaffe efterlønnen gik finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) ellers ud i Berlingske og sagde, at 'hvis regeringen afskaffer efterlønnen, så skal folk selvfølgelig have alle de penge tilbage, de har indbetalt.'
Det skete som en reaktion på oplysninger om, at efterlønsordningen blev finansieret ved, at prisen for at være medlem af en a-kasse blev kraftigt forhøjet i perioden 1982 til 1999. Sammenlagt har lønmodtagerne på den måde indbetalt cirka 32 milliarder kr., som de nu står til at miste, viser beregninger fra A-kassernes Samvirke.
I dagens Berlingske kræver en række LO-fagbosser pengene udbetalt af Helle Thorning-Schmidt under henvisning til, at hun har kaldt det 'dybt uretfærdigt', at pengene ikke blev udbetalt.
Thorning afviser fortsat at udtale sig, men Kristian Thulesen Dahl vil gerne slå fast, at han ikke vil udbetale pengene, selvom han har tordnet imod VK-regeringen, fordi den ikke ville udbetale dem.
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi overholder det forlig, vi indgik før valget, det er vi klar til at gennemføre her efter valget, også den del, der drejer sig om tilbagebetaling.
Du nævner i januar, at hvis regeringen afskaffer efterlønnen, så bør pengene betales tilbage. Hvorfor sikrede I jer ikke i forliget at betale de penge tilbage?
- Fordi vi ikke afskaffer efterlønnen. Regeringens forslag var at afskaffe efterlønnen. Men vi afskaffer den ikke, for der er stadig en efterlønsordning efter reformen, som folk kan være medlem af, og de har stadigvæk muligheden for at fortsætte indbetalingerne og få en skattefri præmie udbetalt til sidst, der er forrentet. Så man har altid mulighed for at få sine penge tilbage.
Men I udbetaler ikke de penge, som folk har indbetalt fra før 1999. Det kunne i jo have valgt at gøre?
- Jo, men vi stillede også spørgsmål om det og gik til biddet i forhold til at gå længere tilbage, og så lavede vi det kompromis, der hed, at man betalte tilbage fra 1999, hvor det blev konkretiseret, hvor meget man indbetalte som efterlønsbidrag. Men det man får tilbage er også skattefrit, selvom de indbetalinger man har lavet, dem har man også trukket fra i skat. Så er vi sikre på, at det folk får, det er til den gode side.
Men folk får trods alt ikke deres indbetalinger tilbage fra før 1999?
Præcist. Det er derfor, det var et kompromis, at det skulle være skattefrit.
Men burde folk ikke få de penge udbetalt fra før 1999?
- Det kompromis, vi har lavet, det står vi ved. Vi har lagt det frem for vælgerne inden valget, og så er det klart, at så springer vi ikke fra det efter valget.
Kan du forstå, hvis nogle vælgere har set dig udtale det her i januar, som er blevet skuffede over, at det ikke kom med i den endelige model?
- Nej, fordi det har været fulstændig åbenlyst siden vi lavede forliget, under hvilke forhold vi lavede det. Jeg må også sige, at alle dem, som har rejst dette spørgsmål overfor mig, de har accepteret situation, da de har fundet ud af, at de penge, som de kan få ud, dem får de skattefrit. De kan godt se, at det ikke er helt tosset, siger Kristian Thulesen Dahl.
