Det er ikke meget, vi ved om lille Thor. Men den historie, der kan fortælles om ham, er på én gang hjerteskærende og skræmmende. Det er historien om et lille, forsvarsløst menneskes urimeligt svære start på livet.
Thor kom til verden 23. juni på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. 2.700 gram vejede den lille purk. Hans krop målte 53 centimeter. Født med abstinenser som følge af sin mors misbrug under graviditeten.
Kort efter fødslen fik forældrene, Helene og Bjarne, beskeden om, at deres søn skulle tvangsfjernes. Ifølge Tønder Kommune var forældrene, der begge er narkomaner, ikke egnede til at påtage sig ansvaret for deres nyfødte søn.
Fredag den 3. juli bortførte forældrene Thor fra fødeafdelingen og forsvandt. Trods familiens appel, lægers advarsel om, at den lille dreng behøvede livsvigtig medicin og politiets stærke opfordringer til forældrene om at melde sig, har der ikke været livstegn fra dem siden.
Historien om Thor er et eksempel på, at vores velfærdssamfunds nok så fintmaskede sikkerhedsnet ikke altid kan hindre, at menneskeskæbner falder igennem.
Hver eneste måned året rundt må læger sende nyfødte babyer med abstinenser på nedtrapning. Uskyldige børn af mødre, der ikke ville eller ikke magtede at droppe narkoen, alkoholen eller nervemedicinen under graviditeten.
På Hvidovre Hospital har overlæge May Olofsson tændt et lille håb med sin forudsigelse af, at det fremover bliver lettere at forebygge nye eksempler på ubærlige svigt mod nyfødte. I alle landets regioner er særlige familieambulatorier nu på vej, hvor mødre bliver fulgt tæt under graviditeten – og om muligt hjulpet ud af deres misbrug. Også efter fødslen skal mor og barn følges tæt.
Man kan kun ønske, at det nye initiativ er tilstrækkeligt. Det er velkendt, at dødeligheden blandt narkomaners børn er tre gange så høj som hos børn i almindelighed. Mange af børnene får varige hjerneskader, og risikoen for, at de selv ender som misbrugere senere i livet, er stærkt forøget. Det er den velkendte linje fra forældrenes og det omgivende samfunds svigt til barnets manglende evne til at klare eget liv i voksentilværelsen.
Frivillighed er godt, men spørgsmålet er, om det i alle tilfælde er det bedste. I Norge og Sverige har man indført lovgivning, der gør det muligt at tvangstilbageholde narkomaner og nedtrappe dem under deres graviditet for på den måde at sikre barnet en sikker fostertilværelse uden risiko for varige skader. Det vil være at betræde nye stier at indføre en tilsvarende ordning i Danmark. Men hvis de norske og svenske erfaringer er gode, er der ingen grund til at tøve. Spørgsmålet er, hvor længe hensynet til misbrugs-moderen skal veje tungere end hensynet til barnets liv og førlighed. Det lille barn er altid uden skyld.
