En midaldrende mand har begået selvmord på åben gade tirsdag formiddag i Nordjylland.

En midaldrende mand skød tirsdag formiddag sig selv med et gevær i Frederikshavn.

Selvmordet skete klokken 10:45 foran jagtbutikken Jagt og Fiskeri på Gl. Skagensvej i Frederikshavn, hvorfra manden havde lånt våbnet.

Det bekræfter vagtchef Henrik Beck hos Nordjyllands Politi tirsdag overfor bt.dk.

- Han spurgte, om han måtte se geværet i dagslys, og da man kendte ham som kunde i butikken fik han lov til det, siger han.

- Der var ingen patroner i geværet, da han lånte det, men vi ved ikke, om han selv havde taget dem med, eller om han har taget dem i butikken, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvem manden er, men der er efter sigende tale om en midaldrende mand, lyder vurderingen.

- Nu skal vi have ham identificeret. Vi ved ikke, om han har en tegnebog på sig, eller om vi skal til at starte helt forfra. Det er ikke muligt at identificere ham, siger Henrik Beck.

Ifølge TV2nord.dk er personalet i jagtbutikken rystet over episoden.