Tredjedagen i retssagen mod Amagermanden - alias Marcel Lychau Hansen - bød på vidneforklaring fra kronvidnet Tommy Velbæk, ligesom der kom afgørende indicier for, at Amagermanden havde været i Edith Louise Andrups lejlighed i forbindelse med drabet.

En kriminalassistent var fredag indkaldt som vidne, hvor han sandsynliggjorde, at det var aftrykket fra Marcel Lychau Hansens sko, der blev fundet i den dræbte Edith Louise Andrups lejlighed.

Torsdag kunne flere vidner fortælle, at der altid så rent og pænt ud i offerets lejlighed, men da politiet fandt hende død i februar 1987 var lejligheden stærkt rodet. Her fandt politiet Marcels skoaftryk på låget af en chokoladeæske.

- Konklusionen er, at det er et stærkt indicium for, at det er den sko, der har afsat aftrykket, sagde kriminalassistenten og forklarede, at skoaftrykket er blevet undersøgt for mønster, slidtage og eventuelle skader.

- Mønster og slidtage-grad stemmer overens. Desuden har vi fundet to skader, som stemmer overens, fortalte kriminalassistenten.

Også kronvidnet Tommy Velbæk Nielsen, barndomsven og tidligere makker i et fælles flyttefirma, vidnede i dag. Her sagde han, som han tidligere har fortalt offentligheden, at Amagermanden allerede dengang fortalte ham om mordet på Edith.

- Marcel fortalte mig, at han havde ringet på dørklokken nede på gaden og var kommet op til hende. Her havde han bedøvet hende med æter, sagde han, inden han kaldte sin tidligere ven for 'syg i hovedet'.

- Jeg har kendt ham Amagermanden i mange år. Han gjorde nogle ting, der ikke var okay. Jeg vidste godt, at han var syg i hovedet. Han har fortalt mig nogle ting, og lige pludselig viklede han mig ind i det, sagde Tommy Velbæk i vidneskranken.

Fredag kom det desuden frem, at Marcel Lychau Hansen solgte den dræbte Edith Louíse Andrups smykker. Smykker, der var væk, da politiet fandt hende død.

Amagermanden alias Marcel Lychau Hansen er anklaget for at have begået syv voldtægter og voldtægtsforsøg samt to mord - hvor af det ene angiveligt var på 73-årige enkefru Edith Louise Andrup, der blev fundet dræbt i i sin lejlighed i februar i 1987. Her kan du læse hele dagens liveblog fra retssalen, hvor B.T's krimireporter Birger A. Andersen endnu en gang var til stede.


Solgte guld på Staden
Endnu et af dagens vidner, der kender både Amagermanden og kronvidnet, fortalte, at han handlede guld med Amagermanden.

Den ældre dames smykker var forsvundet, da hun blev fundet dræbt i sin lejlighed den 17. februar 1987. Tidligere har en guldstøber fortalt, at han købte smykker med enkefruens navn indgraveret i af Marcel Lychau Hansen. Og den bekendte fortalte i retten,  at guldstøberen dengang fortalte ham, at han var blevet tilbudt smykkerne. - Det var lidt uhyggeligt, fordi det havde noget med drabet på den gamle dame at gøre. Jeg mener, at Tino (guldstøberen. red.) sagde, at han havde fået det tilbudt af Marcel og Tommy, fortalte vidnet. Vidnet tilføjer, at han har begået flere indbrud sammen med Tommy og Marcel, hvor de blandt andet stjal smykker og sprut. Noget af guldet solgte de på Christiania. LÆS MERE:
Guldstøbers eks-kone: Marcel truede os

Marcel Lychau Hansen solgte angiveligt den dræbte Edith Andrups smykker til en guldstøber. Men da han og hans kæreste genkendte den dræbte kvindes smykker, blev de truet af Marcel. Det fortæller guldstøberens eks-kone, der bliver afhørt i retten fredag, hvor retssagen mod Amagermanden alias Marcel Lychau Hansen fortsætter. - Da jeg sagde til Marcel, at han ikke skulle komme med den slags guld, truede Marcel os. Jeg kan ikke huske, hvad han ordret sagde, men vi skulle i hvert fald ikke gå til politiet, fortæller hun fra vidneskranken. Hendes eks-mand, guldstøberen, er blevet afhørt kort forinden.
Guldstøber: Marcel solgte Ediths smykker
Amagermanden solgte den dræbte Edith Louise Andrups smykker til en guldstøber, der solgte smykkerne videre til en guldsmed. Det fortalte guldstøberen i retten fredag, hvor han er indkaldt som vidne i retssagen mod Amagermanden. Da den ældre dame blev fundet dræbt i sit hjem den 17. februar 1987, opdagede politiet, at den ældre dames smykker var forsvundet. Og det er de smykker, som guldsmelteren fortæller, at han aftog fra Amagermanden. - Jeg kan huske den her handel, fordi hende her (Edith Andrup, red.) havde sit navn skrevet på guldet, som Marcel kom med. Hun havde lige været i avisen efter drabet, fortæller han i retten. Han solgte siden guldet videre til en guldsmed, og denne blev angiveligt meget sur, da han fandt ud af, at smykkerne stammede fra den dræbte dame. Læs hele guldsmeden beretning her: Kronvidnet blev aflyttet Politiets kronvidne i sagen mod Amagermanden blev aflyttet, inden han gik til politiet. Aflytninger bliver afspillet i retten fredag, hvor kronvidnet afhøres som det dagens første vidne,. - Jeg er pissebange for at havne - pissebange for at blive hængt ud med skylden. Sådan lød det fra Tommy Velbæk, der er Amagermandens barndomsven, da han talte med en bekendt, om hvordan han skulle takle den information, som han lå inde med. Mange år tidligere havde Amagermanden angiveligt fortalt ham, at han dræbte Edith. Da Tommy Velbæk vidnede fredag i retten mod sin tidligere kollega og barndomsven Amagermanden kom det frem, at politiet har aflyttet Tommys telefon fra den 19. november 2010 til marts 2011 - altså før han gik til politiet med sin viden. LÆS MERE LÆS MERE Tommy Velbæk er sagens niende vidne, og i første del af sin vidneforklaring fortalte han blandt andet, at Marcel havde indrømmet mordet på Edith, og at han havde bedøvet hende med æter. Desuden indrømmer han, at han sammen med Amagermanden begik et hjemmerøveri mod en ældre dame i Hellerup tilbage i 1983.
Amagermanden er 'syg i hovedet' Kronvidnet Tommy Velbæk har kendt Amagermanden alias Marcel Lychau Hansen siden barndommen. De arbejdede desuden sammen som flyttemænd tilbage i 1987, og de to flyttede sammen for enkefruen kort tid, inden hun blev fundet dræbt i sin lejlighed. - Jeg har kendt ham Amagermanden i mange år. Han gjorde nogle ting, der ikke var okay. Jeg vidste godt, at han var syg i hovedet. Han har fortalt mig nogle ting, og lige pludselig viklede han mig ind i det, siger Tommy Velbæk i vidneskranken. Tommy Velbæk fortæller desuden, at Amagermanden indrømmede overfor ham, at han dræbte Edith. - Marcel fortalte mig, at han havde ringet på dørklokken nede på gaden og var kommet op til hende. Her havde han bedøvet hende med æter, siger han.. Tommy Velbæk indrømmer desuden, at han og Marcel var med til at begå et hjemmerøveri mod en ældre dame i Hellerup i 1983. - Vi var maskerede, og så slog Marcel hende ned med en kølle, fortæller vidnet. Hjemmerøveriet er strafferetsligt forældet og er derfor ikke taget med i anklageskriftet mod Marcel Lychau Hansen, men anklageren har alligevel valgt at afhøre vidner i sagen. LÆS OGSÅ:Amagermandens forsvarer, Jakob Lund Poulsen, ventes at søge at så tvivl om Tommy Velbæks udsagn - muligvis ved at åbne for muligheden for, at Velbæk selv kan have været indblandet i drabet. Tommy Velbæk er det niende vidner, der afgøres i sagen. Torsdag blev blandt andet Marcels ekssamlever samt søster afhørt. Tommy Velbæk fik i går støtte af sin daværende kæreste, og det vidneudsagn kan vise sig at være uhyre vigtigt, fordi Tommy Velbæk dermed ikke står alene med sin beretning om Marcels angivelige tilståelse. Læs hendes forklaring her Da hun blev afhørt i Københavns Byret bekræftede ekskæresten, at Tommy Velbæk dengang fortalte hende, at Marcel havde slået en ældre kvinde ihjel og stjålet hendes smykker. Amagermandens forsvarer, Jakob Lund Poulsen, ventes at søge at så tvivl om Tommy Velbæks udsagn - muligvis ved at åbne for muligheden for, at Velbæk selv kan have været indblandet i drabet. Tommy Velbæk er det niende vidner, der afhøres i sagen. Torsdag blev blandt andet Marcels ekssamlever samt søster afhørt.


LÆS OGSÅ: