Sara Ezquerro var med i den spanske hovedstads gader, da Real Madrid søndag fejrede sin 11. Champions League.

Det kunne man blandt andet se på hendes sociale medier, hvor hun poserede med Real Madrid-tøklæde om højre arm.

Der var bare et problem: Sara Ezquerro er til daglig målmand… hos Atletico Madrid – det hold, der tabte til Real Madrid i Champions League-finalen.

Og det fik hun øjeblikkeligt at høre for. Ikke mindst på de sociale medier, hvor rasende Atletico Madrid-fans lod bemærkningerne hagle mod Sara Ezguerro. Det skriver spanske Marca.

Og kommentaerne var så voldsomme og kom i så store mængder, at målmanden hos Atletico Madrids kvinde-B-hold så sig nødsaget til at lukke ned for sine konti. Og slette alt.

Men det gode gamle internet er ikke sådan at blokere, for billedet af den jublende Sara Ezquerro levede videre. Her er hun til venstre:

Men her stoppede det ikke. For ifølge Marca var det alt, alt for sent. Også klubledelsen i Atletico Madrid så billederne, og her så man ikke med milde øjne på den form for fejring af ærkerivalen.

Angiveligt skulle der være blevet holdt et ekstraordinært møde med Sara Ezquerros Real Madrid-fejring på dagsordenen. Og det forventes, at der tirsdag kommer en officiel udmelding om sagen.

Den anden kvinde på billedet, som Sara Ezquerro poserer med, er i øvrigt tidligere Atletico Madrid-spiller.