Da Peter Jacksons kæmpehit 'Hobbitten' havde premiere i december, undrede mange sig: Hvor var Viggo Mortensen.

Andre stjerner fra 'Ringenes Herre', Ian Mckellen og Elijah Wood var med i filmen, der til dato har indtjent over en milliard dollar.

Men den allerstørste - manden, der spillede Kong Aragorn, brillerede med sit fravær.

Og i et nyt interview med avisen The Guardian forklarer Viggo nu selv hvorfor:

- Allerede før optagelserne startede, i 2008, spurgte én af filmens producere, om jeg var interesseret. Jeg spurgte ham, om han vidste, at Kong Aragorn slet ikke er med i bogen, som filmen er baseret på. Der er 60 år imellem 'Hobbitten' og 'Ringenes Herre'. 

Derfor sagde Viggo Mortensen nej-tak. Men som bekendt har den 54-årige dansk-amerikaner ikke ligget på den lade side.

Således 'præsenterede han på årets Cannes Film Festival 'On the Road', hvor han bl.a. spiller sammen med Kristen Stewart. Og i den kommende 'Two Faces of January' spiller Viggo bl.a. sammen
med Kirsten Dunst og Oscar Isaac.