Er du til underholdning af den mere kuriøse slags? Har du ingen planer for weekenden? Så tag til EM i Rubiks-terning i Roskilde.

Der er mange forskellige discipliner gemt i den lille flerfarvede hjernevrider. En af dem er 'speedcubing med fødderne'. Den disciplin går ganske enkelt ud på at løse terningen med - ja, du gættede rigtigt - fødderne.

Er det ikke vildt svært? Jo, det er det. DR Nyheders reporter Thilde Danielsen fik hvert fald sin sag for, da hun mødte EM-deltager Kenneth Svendson på Østervangskolen i Roskilde.

Europamesterskaberne varer til og med søndag og er helt gratis for publikum.

Læs mere om arrangementet her.