Brian Holm Sørensen er klummeskribent på BT.
Brian Holm Sørensen er klummeskribent på BT. Foto: Thomas Lekfeldt

Min løbemakker havde observeret en knude i halsen og løb nu og stressede lidt over, at hans læge først havde tid til ham næste uge. Når først de mørke tanker har sat sig fast, vil man gerne undersøges hurtigst muligt, og en uge virker nu rimelig lang. Jeg fortalte ham om dengang, jeg boede i Belgien, og det kostede 120 kr. for et lægebesøg.

Det afholdt folk fra at opsøge doktoren for bagateller, og der var næsten altid tid - mod kontant afregning på et næsten symbolsk beløb. Jeg tænker også tilbage på starten af ’00erne, hvor jeg selv fornemmede noget var galt, fordi jeg eftter toiletbesøg havde opdaget blod, hvor det ikke skulle være. Gennem tre-fire år opsøgte jeg forskellige læger om problemet, og set i bakspejlet var jeg alt for autoritetstro.

Brianholm

Jeg husker ganske klart, sidst jeg møder op hos min læge angående mit problem. Sekretæren kigger på mig og spørger, om jeg ikke havde været der før og allerede fået konstateret hæmorider eller polypper. Lige dér følte jeg mig som verdens største hypokonder og traskede slukøret af sted igen – for hvor meget kan man tillade sig at brokke sig over en gratis ydelse? Jeg gav alligevel ikke op, kørte på skadestuen, sagde blodet væltede ud af mig, og min læge var på ferie. Blev undersøgt på skadestuen (syv timer senere) og fik at vide, jeg intet fejlede. Havde planlagt at blive sur, hvis de erklærede mig sygdomsfri og insisterede på en større undersøgelse.

De søde læger foretog et telefonopkald og spurgte, om jeg kunne være på Bispebjerg Afdeling K en halv time senere - og det kunne jeg! 45 min efter havde jeg fået konstateret tarmkræft! Lægen sagde, det ikke så godt ud, og mit liv var forandret for altid grundet en cocktail af tro på autoriteter og et tungt system. Jeg er ret sikker på, at skulle jeg have betalt 200 kr. hos lægen, havde jeg ikke følt mig som en hypokonder, men i stedet ”slået” i bordet på et langt tidligere tidspunkt. Forkert eller ej så synes jeg nu engang, det er nemmere at brokke sig, hvis man har betalt for en service, også selvom man teknisk set har betalt for den gennem sin skat.

123442124241241242412424

Betaling for lægebesøg skal ikke være en ny skat – kald det i stedet en bruger-ret eller en solidaritetsbeløb – for guds skyld ikke fy-ordet brugerbetaling! Pengene skal være øremærket til, at ventetider bliver skåret lidt ned, bedre forhold for handikappede, flere læger til udkantsdanmark – der er masser at bruge pengene på. Glemmer man at melde afbud til en undersøgelse på hospitalet eller hos lægen, burde det også koste ved kasse et. En regning på størrelse med en parkeringsbøde.

Jeg er godt klar over, at læger og sygeplejersker har rasende travlt og med mellemrum nyder et afbud fra en patient, så der kan pustes ud. Bøden burde dog falde alligevel, da udeblivelse er mangel på respekt for rigtigt syge mennesker, der går rundt med hjertet oppe i halsen for at få stillet en diagnose, og en økonomisk lussing plejer at være godt for hukommelsen. Selvfølgelig skal børn og folk på overførselsindkomst fritages for betaling, for ingen, ingen skal behandles dårligere, fordi de er dårligt stillede - de burde tilmed være bedre stillet, hvis andre betalte. Verden forandrer sig, og det bør vi også gøre. Så 200 kr. bør være et symbolsk beløb for at tage vare om sit helbred, hjælpe andre til at få det bedre og forhåbentlig redde liv.

SMS

Hitter på Facebook