Det ligner en kamp med masser af underholdning i Telia Parken her til aften.

Det var ikke nogen stor præstation af den danske defensiv i lørdags, da landsholdet tabte med 3-2 til Polen. Her var det personlige fejl, der kostede alle tre gange og selv om Montenegro ikke har spillere, der er i samme klasse som Robert Lewandowski, bør holdet have selvtillid efter deres offensive præstation i lørdags.

Her rundbarberede man Kasakhstan med 5-0, hvor man scorede på gennemspillede angreb, men også viste fremragende skarphed på dødbolde, hvor man scorede tre mål. Hurtigheden var i den grad til stede hos dagens gæster,  hvilket ikke lyder godt for danskerne, der er meget langsomme i bagkæden. Dog kan der komme lidt mere fart, hvis Mathias ´Zanka´ Jørgensen starter inde i stedet for Jannick Vestergaard, men det er ikke helt sikkert endnu.

Danmark spiller langt mere direkte under Åge Hareide, hvilket man også så i holdets første kvalifikationskamp imod Armenien. Her burde man have scoret mere end det ene mål som det blev til. Defensiven blev ikke testet imod et svagt armensk mandskab, men som man så i Polen, så har defensiven sine svagheder.

Danmark har scoret i seks af Hareides syv landskampe, men har også kun holdt nullet imod tre mandskaber. Disse tre hold er Liechtenstein, Bulgarien og Armenien, der alle tre må menes at være dårligere end Montenegros offensiv.

Montenegro er et hold, der har sine begrænsninger, men holdet kom også på tavlen imod Rumænien i holdet første kamp, og det er ikke så usandsynligt, at det kommer til at ske igen i aften. Der bør være gode muligheder for en åben kamp, hvor begge mandskaber kommer på tavlen i aften.

Danmark - Montenegro, begge hold scorer i kampen? Ja
Odds 2,05 hos Bet365
Spilstop tirsdag d. 11/10 kl. 20:45
Indsats: 200 kroner