Nick Caves debutalbum med The Bad Seeds er en ekspressionistisk odysse – et slags musikalsk svar på et nervesammenbrud. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da Nick Cave i 1983 gik i studiet med The Bad Seeds, var det med oddsene imod sig, for ved opløsningen af hans forrige band, The Birthday Party, havde han vendt fansene ryggen, og var bevidst om at han måtte påbegynde noget helt nyt.

Den australske skjald stablede superbandet The Bad Seeds på benene med Blixa Bargeld fra tyske Einstürzende Neubauten, Barry Adamson fra Magazine samt Mick Harvey og Hugo Race fra Birthday Party.

Ensemblets første album ’From Her to Eternity’ udkom i juni 1984, og levede mere end op til forventningerne. De syv sange fordelt over tre kvarter er på ingen måde nemme at komme igennem eller for den sags skyld specielt behagelige at lytte til – heller her, 25 år senere. Men det er netop pointen.

Narkomanen Cave crooner paranoidt som et bæst i bur foran det groteske psykodrama, den dystre musik iscenesætter.

Og det lige fra første minut og albummets åbning med dekonstruktionen af Leonard Cohens ’Avalanche’, der samtidig understreger det ambitionsniveau, og at intet syntes helligt for Cave.

Scroll ned for at læse videre…

Provokerende formørkelse
Og så går det ellers løs med den voldelige mytterivise ’Cabin Fever!’ og chain gang-gospelen ’Well of Misery’, som hensætter lytteren til den amerikanske syds slavesamfund for hundrede år siden.

Specielt musikalsk er det ikke. Men det er heller ikke meningen. Dette grimme, umusikalske, industrielle udtryk og den rå produktion understøtter Nick Caves forstyrrede mareridtspoesi, som i titelnummeret eller ’Wings Off Flies’, hvor protagonisten leger ”elsker/elsker ikke” ved at hive vingerne af fluer.

Harveys stammerytmiske trommespil og slagtøj er i centrum med Adamsons pumpende bas og Caves eget tampende klaver som supplement, mens Bargelds aparte effektguitarspil fuldender den provokerende formørkede stemning.

80'ernes vigtigste sangskriver
Den ”umusikalske” tilgang til sangskrivningen på ’From Her to Eternity’ minder om Einstürzende Neubautens eksperimentale industrial og Birthday Partys støjbombardement, men Nick Caves litterære og billedrige tekster føjer en ekstra skræmmende dimension til det i forvejen forstyrrede univers.

Det var nok de færreste, der havde forventet at Cave faktisk ville overgå sig selv i ondskab efter voldsomme The Birthday Party, men det gjorde han ikke desto mindre med ’From Her to Eternity’, der for alvor åbnede dørene til helvede og det efterfølgende dødsblues-album ’The Firstborn Is Dead’.

Det var her, Cave tog afsæt til at blive en af 1980’ernes vigtigste sangskriver, mens kollegaer som Dylan, Young, Reed og Bowie opslugtes af årtiets ækle overproduktion og rungende lilletrommer.

’From Her to Eternity’ er produceret tidløst, uden effektjageri, og det er bestemt ikke en plade, man forbinder med lyden af 80’erne. Men mesterlig, det er den!

Se Nick Cave & The Bad Seeds spille 'From Her to Eternity' live her: