Et for højt blodtryk kan meget let komme til at koste dig et sted mellem 10 og 20 leveår, fordi du tidligt bliver ramt af en blodprop i hjertet eller hjernen.

Det er den barske fremtidsudsigt for over en million danskere, som lige nu lever med et for højt blodtryk - mange uden at vide det.Den gode nyhed er imidlertid, at rigtig mange af os kan ændre på den situation med overkommelige ændringer i livsstilen. Det dokumenterer forsknings-resultater.

Hvis du køber adgang med plus får du:

- Artiklerne 'Sænk blodtrykket på 30 dage', 'Vitaminer kan hjælpe', 'Vejen til lavt blodtryk' og 'motion er den bedste medicin'

- 29 metoder, der virker, hvis du vil sænke blodtrykket

- Fakta om blandt andet blodtryksmålere.



Forskning viser, at livsstilen har stor indflydelse på blodtrykket. Et for højt blodtryk kan meget let komme til at koste dig et sted mellem 10 og 20 leveår, fordi du tidligt bliver ramt af en blodprop i hjertet eller hjernen.

Det er den barske fremtidsudsigt for over en million danskere, som lige nu lever med et for højt blodtryk -mange uden at vide det.

Den gode nyhed er imidlertid, at rigtig mange af os kan ændre på den situation med overkommelige ændringer i livsstilen. Det dokumenterer nye forsknings-resultater.

- Ved moderat blodtryks-forhøjelse kan du selv gøre en masse for at presse blodtryksmåleren nedad. Du vil således kunne opnå et blodtryksfald på 3-5 pct. på blot en måned ved at tabe dig små tre kilo og ved samtidig at løbe en tur i en halv time tre gange om ugen.

Med denne moderate nedsættelse vil du allerede have nedsat din risiko med 10 pct. for at blive ramt af en livstruende blodprop i hjertet eller hjernen. Så livsstils-justeringer giver pote, siger professor Peter Norsk, førende dansk blodtryksforsker fra Panum Instituttet.

Godt med vægttab

- Ikke mindst vægttab giver hurtig effekt. For hvert eneste kilo du taber dig, ses en tydelig virkning på blodtrykket.

Taber du dig 10-15 kilo, vil blodtrykket i gennemsnit falde med 10-15 mmHg. Dermed har du opnået 25-30 pct. lavere risiko for at få en livstruende blodprop i løbet af 10 år.

Hvad motion angår, behøver du bestemt ikke at være marathonløber for at banke blodtrykket ned.

Moderat motion i form af en rask gåtur hver dag vil ret hurtigt kunne nedsætte trykket med to procent eller mere. Jo højere alder, desto bedre virkning opnår man på trykket, siger Peter Norsk.

Justeringer af livsstilen Ifølge blodtryks-eksperten kan man nøjes med justeringer i livsstilen, så længe trykket ikke overstiger 159/ 99 mm Hg. Men over den grænse vil der være behov for at tage blodtrykssænkende medicin.

Lidt under halvdelen af samtlige blodtrykspatienter tager i dag ikke den nødvendige medicin.

Professoren gør opmærksom på, at mange lettere vil kunne skifte livsstil, hvis de selv kontrollerer blodtrykket med hjemme-målinger.

- En helt ny videnskabelig undersøgelse bekræfter, at de personer, som hver dag selv tjekker blodtrykket derhjemme, er klart mere motiverede med hensyn til at leve sundere.

Så jeg kan ikke nok anbefale, at man selv måler trykket hjemme - i samråd med sin læge. Men det er ikke ligegyldigt, hvilket apparat man investerer i. Håndleds-målerne er simpelthen for ringe, lige til at smide i skraldespanden, siger Peter Norsk.

Ukendte årsager

Men selv om de fleste kan sænke blodtrykket med en sundere livsstil, så kan en blodtryks-sygdom i mange tilfælde ikke helbredes.

- Det hænger sammen med, at årsagen i over 95 pct. af tilfældene er ukendt. Men arv spiller en vigtig rolle.

Der forskes intensivt i at finde gener, som kan forklare blodtryksforhøjelsen.

En del tilfælde skyldes også en fejl i nyrerne. Det kan være en forsnævring eller forkalkning af nyrernes pulsårer.

Fødselsvægten kan nok også forklare nogle tilfælde. Statistiske undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og udvikling af forhøjet blodtryk i 30-40 års alderen.