Foråret var ved at blive til sommer, da 18-årige Anna stod foran dommeren i byretten og ventede på at få sin dom.

Hun rystede over hele kroppen, og hendes tanker kredsede om, hvad der ville ske, og hvilke konsekvenser det ville få, hvis hun blev dømt for medvirken til voldtægt.

»Tiltalte Anna straffes med fængsel i et år og ni måneder«, hørte Anna dommeren læse op.

Herefter brød hun fuldstændig sammen.

Knap syv måneder tidligere blev Anna vækket klokken halv et om natten af to betjente, der stod for enden af hendes seng.

De fortalte, at hun var anholdt og sigtet for vold, grov vold, vidnetrusler, tyveri, nogle seksuelle forhold, forsøg på voldtægt og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje.

»Jeg begyndte at græde. Jeg gik totalt i panik,« fortæller Anna.

Tæv med en kæp, blowjob og forsøg på voldtægt
Hun var klar over, hvad det var for en episode, betjentene snakkede om. Hun vidste, hun havde været med til at banke en pige, men ifølge Anna var hun meget forvirret omkring den del, der omhandlede de seksuelle forhold.

Af dokumenter fra retssagen fremgår det, at Anna dagen inden havde mødt en pige, hun kendte. Anna var sammen med sin kæreste og en drengeven, og de fire unge tog sammen hen til et øde grønt område for at ryge hash.

Anna var sur på pigen, fordi hun troede, at hun havde stjålet fra hende, og hun slog derfor pigen gentagne gange i hovedet og på kroppen med en kæp. Anna erkendte i retten, at hun havde slået pigen fire til seks gange med kæppen. Hun forklarede også, at hun så, at hendes ven trak hendes tidligere veninde væk.

Efterfølgende tvang Annas ven offeret til at give ham et blowjob. Offeret forklarede i retten, hvordan han bagefter tog hendes ene bukseben og trusserne af og forsøgte at voldtage hende. Hun fortalte, at hun kunne se Anna, mens hun blev voldtaget, og at Anna til sidst råbte, at nu var det nok.

Offeret forklarede, at Annas kæreste efter voldtægten kom hen til hende og slog hende over hele kroppen med en kæp. En lægeundersøgelse viste senere, at offerets arm var brækket.

Anna forklarede i retten, at hun ikke så sin ven voldtage offeret, og det fastholder hun også i dag.

»Jeg ved ikke, hvorfor hun troede, at vi var medvirkende til voldtægten. Jeg mener, at ham, der havde begået voldtægten, under afhøring havde sagt, at vi havde sagt, han skulle gøre det,« fortæller Anna.

Forstår sit offer
Hun kan god godt forstå, hvis hendes tidligere veninde har fået den opfattelse, at hun og hendes kæreste var vidende om, hvad der foregik.

»Hvis jeg havde været i hendes situation, havde jeg nok tænkt det samme, tror jeg. Enten det, eller også har hun sikkert tænkt 'Jamen, de må da kunne se det – så langt væk er jeg heller ikke.'«

Anna er derfor heller ikke vred på sin tidligere veninde, og hun forstår godt, hvorfor hun blev anmeldt.

»Jeg forstår godt, hvorfor hun gjorde det, for der er sket det, der er sket, og det er ikke i orden. Sådan noget skal anmeldes, og det skal have konsekvenser.«

Sager med kvindelige voldtægtsdømte er meget sjældne, og ifølge Danmarks Statistik er der kun et par sager om året, hvor kvinder får en strafferetlig afgørelse for voldtægt.

For Annas vedkommende skræmte voldtægtsanklagen hende også mere, end nogle af de andre ting, hun var anklaget for. Herunder vold, tyveri og vidnetrusler.

»Jeg var rigtigt bange for at blive dømt for det, for jeg ved, hvordan folk ser på sådan nogle ting. Så er man ikke særligt populær, hvis man kan sige det sådan.«

Dødstrusler
Det oplevede Anna, da hun blev varetægtsfængslet. På grund af hendes alder skulle hun være på en sikret institution for unge. Hun sagde ikke til nogen, hvorfor hun var der, men det blev kendt, fordi sagen blev omtalt i en avis.

»Til at starte med gav det ikke problemer, men om natten var der en af de unge, der var stukket af, og så blev der kastet sten på mit vindue, og der blev råbt 'voldtægtsforbryder' efter mig, og at de ville slå mig ihjel.«

Anna var den eneste pige på institutionen, og hun fortæller, at hun var meget bange.

»Jeg følte mig som Palle alene i verden, der var taget væk fra alt, hvad jeg kendte.«

Efter fire uger bliver Anna flyttet til en anden sikret institution, som hun havde en rigtig god oplevelse med.

»Jeg fik en masse hjælp. Jeg startede til psykologtimer, blev medicineret for min ADHD og fik en masse samtaletimer.«

Anna blev dømt for medvirken til voldtægt i både by- og landsret, og da hun fik dommen i landsretten, havde hun siddet varetægtsfængslet i 11 måneder. Det betød, at hun kunne nøjes med at afsone i et åbent fængsel en måned, inden hun blev løsladt.

Vil gerne sige undskyld

I dag har Anna det godt. Hun har forsøgt at lægge dommen bag sig, og hun er startet på en uddannelse. Lige nu spænder det dog ben for hende, at hun har en plet på straffeattesten i forhold til at komme videre med sin uddannelse.

Ud over pletten på straffeattesten har det kostet Anna venner og veninder, at hun blev dømt for medvirken til voldtægt.

»Mine venner har taget afstand. Jeg tror, jeg har to veninder tilbage fra før. Kontakten stoppede bare. De svarede ikke, når jeg skrev, og sådan nogle ting, og så vidste jeg jo godt hvorfor.«

Når hun ser tilbage på den forårsdag for lidt over to år siden, fortryder hun, at hun tog med.

»Jeg ikke skulle være taget med den dag. Eller at jeg skulle have stoppet det, men det er jo også svært at stoppe noget, som man ikke ved foregår. Så jo, der er en hel masse ting, jeg gerne ville have gjort anderledes, men det er også svært, når det i princippet ikke var noget, jeg vidste foregik.«

Hvis Anna mødte sit offer i dag, ville hun gerne sige undskyld.

»Og jeg ville gerne fortælle hende, at jeg ikke vidste, hvad der skete. Og hvis jeg havde vidst det, så ville jeg have gjort noget, for jeg synes ikke, der er nogen, som skal udsættes for det, hun blev.«

Anna er et opdigtet navn. Hun medvirker anonymt i denne artikel, da hun har startet et nyt liv og ønsker at lægge dommen bag sig. Hun ønsker heller ikke, at folk, der ikke kender hende, skal vide, hun er dømt for medvirken til voldtægt, da hun frygter, det kan have konsekvenser for hendes fremtid.

Har du været udsat for et seksuelt overgreb, og kunne du have lyst til at dele din historie? Så kontakt B.T.s journalister på bopo@bt.dk, jepa@bt.dk eller cweb@bt.dk.