VM i Qatar deler vandene på mange områder.

Og nu er det maden, den er gal med.

For udvalget på de otte stadioner i Qatar får ikke de bedste anmeldelser med på vejen.

Den canadiske VM-kommentator AJ Jakubec har delt et billede på Twitter, der i den grad har fået liv i kommentarfeltet.

Folk er i chok over VM-maden.
Folk er i chok over VM-maden.
Vis mere

'VM-mad. Ikke det bedste', skriver han efterfulgt af et billede af, hvad der ligner en meget, meget tør pølse.

En anden bruger svarer med sin egen oplevelse. 'Jeg er enig,' skriver han og dokumenterer endnu en sløj hotdog:

En tredje skriver:

'Jeg fik madforgiftning bare af at se billedet'.

Australske fans har også anmeldt maden på stadionerne, og der er dommen ret klar. 'Hvis du ender med at købe mad, så gør det rette: Smid det ud i skraldespanden'.

Skulle man dog vove sig ud i købet af en hotdog, skal man af med 40 riyal, der svarer til cirka 80 danske kroner.

Generelt har VM-slutrundens udbud af mad – og drikkevarer været under stærk kritik.

Allerede inden slutrunden var fans i chok over den dyre mad, der ikke levede op til forventningerne – og så blev øl med alkohol også bandlyst på stadion til stor ærgrelse for de mange fodboldfans.