Det kan virke kringlet og svært at finde rundt i med de mange moder-, søster-, datter- og holdingselskaber.

Men opsigtsvækkende er det, at Børsen nu kan skrive, at Nordic Waste-stifter og forretningsmanden David Peter York trækker 25 millioner kroner ud til sig selv.

Penge som kammeradvokaten formentlig vil gå efter i forbindelse med konkursboet i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling.

Siden den giftige jord på Nordic Wastes grund i slutningen af sidste år begyndte at skride, har danskerne brugt tæt på 200 millioner kroner i skattepenge på at rydde op og forhindre en miljøkatastrofe.

Et år før jordskreddet solgte David Peter York sin aktiemajoritet i Nordic Waste til Torben Østergaard-Nielsens SDK-gruppe.

Den danske milliardær Torben Østergaard har været i vælten, da han ikke ønsker at betale regningen for den miljøskandale, som hans selskab Nordic Waste er ansvarlig for. 

Men nu har søgelyset skiftet retning.

I stedet er lyset rettet mod forretningsmanden, stifter og tidligere bestyrelsesformand for Nordic Waste David Peter York.

I 2017 købte mangemilliardær Torben Østergaard-Nielsen sig ind i det, der hedder SDK i dag. SDK stod indtil for nylig blandt andet for håndtering af jorden fra Nordic Waste, som David Peter York stiftede året efter salget.

De tog har dog haft lidt mere med hinanden at gøre efterfølgende.

For som tidligere skrevet, så solgte David Peter York sin aktiemajoritet i Nordic Waste til Torben Østergaard-Nielsens SDK-gruppe.

Han ejede dog stadig en mindre ejerandel i Nordic Waste via sit holdingselskab, der også har hans kone og børn som ejere, skriver Berlingske.

Foreløbig har den kritiske miljøsituation ved Ølst syd for Randers imidlertid haft begrænset økonomisk effekt på Nordic Waste-stifteren og medejeren af moderselskabet DSH Environment David Peter York, skriver Børsen.

Det ser dog anderledes ud nu.

For et spritnyt regnskab fra David Peter Yorks holdingselskab DYC-Holding 2 ApS, som udelukkende relaterer sig til driften af Nordic Waste, viser et overskud sidste år på 10,8 millioner kroner, skriver Børsen.

Oven i hatten kan David Peter York-familien trække 25 millioner kroner ud af selskabet.

De seneste tre regnskabsår viser, at familien har modtaget et udbytte på over 80 millioner kroner fra DYC-Holding.

Kammeradvokaten, der er blevet kurator i Nordic Waste-sagen, arbejder på at gøre krav gældende mod DSH Recycling også.

Firmaet trækker nemlig tråde til moderselskabet DSH Environment, som en del af Nordic Waste-selskaberne.

Kuratoren skal nu til at undersøge om man kan gøre krav gældende mod DSH og de tidligere ejere, herunder David Peter York og hans 25 millioner udbetalt.

Har du lyttet til B.T.s nye podcast Spar Kassen endnu?

I det seneste afsnit kan du blandt andet høre, hvordan du kan spare tusindvis af kroner på billån og -forsikring. Og på måske at ændre din kørestil.