Selvom kalenderen insisterer på efterår, vil den kommende uge byde på en del solskin, inden oktobervejret overtager scenen. 

For septembers sidste dag vil byde på solskin de fleste steder i landet. 

Dog kun med enkelte små byger rundt omkring i landet. Og du skal da heller ikke frygte at blive blæst omkuld – da efterårsvinden endnu ikke har taget fat endnu. 

»Temperaturen vil stadigvæk ligge på omkring de 14 grader i hele landet. Det er jo lige i starten af efteråret, hvor det er forholdsvist lunt«, siger Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

Han kan yderligere fortælle, at vejret den kommende uge vil være en solrig og stille og rolig affære. 

Men hungrer du også efter regnslag på ruden og en lørdag på sofaen? Er der godt nyt til dig. 

For weekendvejret vil være præget af »regn og rusk« med mange skyer og blæst. 

»Frem til weekenden ser vejret pænt ud, men lørdagen byder på regn og rusk«, fortæller meteorologen afslutningsvist.