En 40-årig mand er blevet idømt syv års fængsel for drabsforsøg mod hans tidligere kæreste.
Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns politi på det sociale medie X.
De skriver mandag eftermiddag:
'Københavns Byret har idømt en 40-årig mand syv års fængsel for drabsforsøg mod hans tidligere kæreste. Drabsforsøget fandt sted i en lejlighed på Nørrebro i juli sidste år, hvor kvinden blev udsat for slag, spark og kvælning samt blev truet på livet'
De tilføjer:
'Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.'