Caroline Fleming har boet 32 år af sit liv i udlandet.
Og nu kan det meget vel være, hun river de danske teltpæle op endnu en gang.
I sidste uge oplyste Caroline Flemings pr-agent, Elisa Lykke, til ugebladet Her og Nu, at en en flytning til Dubai ikke er utænkelig.
»Caroline har tidligere gennem rigtig mange år boet i udlandet – og hun ønsker at leve i udlandet igen. Lige nu leger hun med tanken om, at det måske skal være Dubai, men det kræver, at hun har solgt sin danske ejendom,'« lød det fra pr-agenten til mediet.
Da B.T. møder Caroline Fleming og hendes kæreste Frederik Kølle til premieren på parrets kommende Viaplay-serie 'Caroline og Dr. Kølle' er
»Det kan vi ikke sige så meget om. Jeg leger med alle mulige sjove tanker, for jeg er lidt rejselysten.«
»Men ikke noget konkret endnu, for jeg skal sælge mit hus,« lyder det fra Caroline Fleming.
Vil det sige, at hvis huset bliver solgt, så vil I flytte til Dubai?
»Who knows, hvem ved,« lyder det kryptisk.
Caroline Fleming flyttede i 2019 hjem til Danmark efter en lang årrække, hvor hun havde været bosat i London.