Spørgsmålene er stadig langt flere end svarene.
En uge er nu gået, siden den første droneforskrækkelse, der skete over Københavns Lufthavn, men vi ved stadig ikke ret meget om de hændelser, der har skabt kaos.
Drone-panikken lever desværre i bedste velgående, og derfor har B.T. stillet en række spørgsmål til en af landets skarpeste stemmer inden for droneteknologi.
For hvilke droner er der egentlig tale om – og hvorfor følger man ikke bare efter dem?
»Et godt bud er fastvingedroner, og det er ikke ualmindeligt, at de kan flyve 100-200 km/t.,« lyder det fra Kasper Hallenborg, der forsker i droneteknologi ved Syddansk Universitets Dronecenter – og institutleder ved Mærsk McKinney-Møller Instituttet, der blandt andet forsker i robotteknologi og ai.
»De ligner lidt mere et almindeligt fly med faste vinger på og har ikke en rotor, som vi ofte ser det på hobbydroner. Noget tyder på, at de her også kan hænge fast i luften. De flyver meget hurtigt og lydløst.«
»Når det er sagt, er det meget svært at vurdere ud fra nattebillederne. Det bedste pejlemærke er afstanden mellem de blinkende lys.«
Dronerne har formentlig et vingespænd på op til tre meter. Og dem vi så over Københavns Lufthavn flyver sandsynligvis på forbrænding, siger Kasper Hallenborg.
»Batteridrevne droner kan ikke flyve så lang tid som de her, der var i luften i fire timer. Til gengæld kan en drone, der flyver på forbrænding, være i luften i op til 30 timer.«
Og han er ikke i tvivl. Det er ikke hvem som helst, der leger med den slags udstyr.
»I princippet kan man godt købe sådan en drone og bygge den med den rigtige ekspertise. Men vi taler om en drone, der formentlig er oppe i en ret betydelig prisklasse. Det starter typisk omkring en halv million kroner og kan blive meget dyrere. Man køber den ikke bare lige i en hobbyforretning.«
To millionspørgsmål har fyldt mere end alle andre i danskernes bevidsthed: Hvem står bag, og hvordan kan det ske, at dronerne kan flyve uforstyrret væk?
Kasper Hallenborg undrer sig også, men har et godt bud.
»Det virker besynderligt, at man ikke har noget, der kan flyve efter.«
»Vi har såkaldte FPV-droner, der kan flyve hurtigt og sætte efter. Mig bekendt har vi bare ikke automatiske systemer, der kan se en drone i mørket med en sensor og eftersætte,« fortsætter han og forklarer, at FPV-dronerne også typisk flyver 100-200 km/t. – og i særlige tilfælde op til 350 km/t.«
»Der har formentlig stået en pilot med en joystick, der skal sætte efter de her droner i mørket. Man har nok forsøgt, uden at det er lykkedes. Jeg kan forestille mig, at de droner kan være svære at styre i blinde på en mørk nattehimmel.«
En vægtgrænse på 250 gram – den såkaldte legetøjsgrænse – afgør, hvorvidt en drone kan gøre skade ved at ramle ned fra himlen.
Her var der helt åbenlyst tale om massive droner af noget tungere vægt.
»Vi kan skabe en bedre detektion af dronerne, så vi ser dem i bedre tid og meget tidligt kan afgøre, om de har et lovligt ærinde. Den del mangler vi,« vurderer droneeksperten og fastslår, at lande som Norge og Tyskland er foran Danmark.
»Opdager vi dem tidligere – eksempelvis over vand – er det også mere ufarligt at skyde dem ned. Teknologien er sådan set tilgængelig, vi mangler bare at få den ud i større skala.«
Følge det seneste fra hybridkrigen lige her.
