Først troede produktionen på 'Robinson Ekspeditionen', at hun havde fået en allergisk reaktion.

Da hun kom hjem, opdagede Kira Smed imidlertid, at hendes hævede øjne skyldtes noget helt andet.

Det skriver Se og Hør.

For tiden kan man opleve 32-årige Kira Smed i 'Robinson Ekspeditionen' på Viaplay.

Kira Smed i 'Robinson Ekspeditionen'.
Kira Smed i 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: Viaplay
Vis mere

Her er hun meget hævet og rød om øjnene, og til Se og Hør fortæller, hun at hun under optagelserne forsøgte at kurere det med allergipiller.

Der var dog ikke tale om allergi.

Da hun kom hjem, fandt hun ud af, at hun havde fået solskoldet sine hornhinder.

»Jeg blev ved med at føle, jeg havde noget i øjet. Og så var jeg enormt lysfølsom. Under landstigningen kan jeg slet ikke kigge på Jakob Kjeldbjerg (vært på "Robinson Ekspeditionen", red.), så jeg må stå og kigge ned,« fortæller hun til Se og Hør.

Hun tilføjer til ugebladet, at hun heldigvis ikke er mærket af solskoldningen i dag, hvor hun for længst er kommet hjem fra 'Robinson Ekspeditionen'.

Det har hun fået bekræftet efter et besøg hos en øjenlæge.

'Robinson Ekspeditionen' kan ses hver mandag på Viaplay.

Her kan du se, hvad flere af de tidligere vindere laver i dag.