Tidligere tiders klimaskepsis i Rusland er afløst af dystre forudsigelser. En smeltende undergrund kan udrette milliardskader i arktiske byer.
Isdækket i Arktis svinder ind, og det kan både ses og føles i det nordlige Rusland.
Tidligere på måneden pløjede et russisk-ejet tankskib for første gang gennem Nordøstpassagen - gennem Ishavet nord om Sibirien - uden ledsagelse af en isbryder.
Tankeren satte dermed også en hastighedsrekord på den engang langt mere ispakkede sørute. På 19 dage nåede skibet fra Nordnorge til Sydkorea lastet med flydende LNG-gas. Det er 30 procent hurtigere end den traditionelle rute via Suezkanalen.
Netop det økonomiske potentiale i isens tilbagetrækning har længe stået højt på den politiske dagsorden i Rusland, en af verdens største eksportører af olie og gas.
»Det er en stor begivenhed for åbningen af Arktis,« sagde Vladimir Putin tidligere i år om den isforstærkede tankers jomfrurejse.
I juni jokede den russiske præsident med, at Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen ikke var noget at græde over, eftersom sommeren havde været kølig i Skt. Petersborg.
Men også i Rusland har mere dystre konsekvenser af et ændret klima på det seneste fået øget opmærksomhed.
Det gælder især lurende milliardregninger for ødelagte veje, jernbaner, rørledninger og hele byer i det høje nord som følge af en smeltende og ustabil undergrund.
Samtidig tyder nye undersøgelser på, at udslip af drivhusgassen metan fra både arktiske landområder og fra Ishavet kan blive langt større end hidtil antaget.
Metan fra havbunden
Tidligere på måneden offentliggjorde russiske, amerikanske og svenske forskere målinger af tykkelsen af de permanent frosne del af havbunden ud for Sibirien. De viser, at det frosne lag nu i gennemsnit bliver 18 centimeter tyndere hvert år. Det er langt hastigere end ventet.
»Ødelæggelsen af dette lag kan lede til massive udslip af metan,« siger Natalja Sjakhova, professor ved Permafrost-instituttet ved det russiske Videnskabernes Akademi ifølge regeringsportalen Arctic.ru.
Fundet har vakt opsigt, eftersom FNs klimapanel hidtil ikke har regnet med betydelige udslip fra den østsibiriske kontinentalsokkel i Ishavet i dette århundrede.
Samtidig har en række dramatiske metanudslip på land sat fokus på de synlige konsekvenserne af klimaforandringer oppe på land.
50 meter dybt krater
I juni måned blev en sibirisk rensdyrhyrde vidne til en gaseksplosion, der efterlod et 50 meter dybt krater i Jamal-Nenets-regionen. Siden 2014 har videnskabsfolk undersøgt 30 lignende kratere i områder med delvist optøet permafrost.
Analyser af satellitbilleder viser ifølge forskerne over 7.000 lokaliteter med risiko for nye eksplosioner.
Over halvdelen af Ruslands areal består af permafrost, hvorfor selv små ændringer i denne landskabstype kan få vidtrækkende konsekvenser.
»Disse huller er de mest synlige og skræmmende, men de største udslip sker i det stille fra landområder og kontinentalsoklen,« siger Aleksej Kokorin, atmosfærefysiker og direktør for Verdensnaturfonden WWF i Rusland til Berlingske.
Slut med vittigheder
Politisk er det især voksende udgifter til sikring af veje og hele byer i områder med svindende permafrost, der har fået opmærksomhed. Ifølge russiske eksperter kan undergrundens ustabilitet nå et kritisk niveau inden for otte-ti år i sibiriske byer som Salekhard og Anadyr. Det betyder blandt andet, at bygninger kan styrte sammen.
Ifølge Ruslands miljøminister Sergej Donskoj koster de negative effekter af klimaforandringer allerede Rusland op mod seks milliarder kroner årligt. Det tal kan ifølge fremskrivninger vokse til 1-2 procent af landets samlede økonomi.
Rusland har da også tilsluttet sig både Kyoto-aftalen og Paris-aftalen.
»Ja, alle disse ulykker kommer som et resultat af klimaforandring. Det anerkender vi,« siger en talsmand for Ruslands miljøministerium, Nikolaj Gudkov, til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge ham har holdningen i Rusland ændret sig.
»I flere år var der et indtryk i offentligheden af, at klimaforandringer kun betød højere temperaturer, men nu ser vi, at det handler langt mere om uforudsete naturkatastrofer i forskellige dele af landet,« siger han.
Mens Houston-området i Texas i disse dage er plaget af ekstrem nedbør, så har flere sibiriske byer de seneste måneder været ramt af hedebølge. Moskva blev i maj ramt af en storm, der kostede 16 livet.
Også den russiske præsidents holdning har ændret sig. Tilbage i 2003 sagde Vladimir Putin, at global opvarmning var et gode for Rusland, fordi det ville tillade russerne at dyrke mere korn.
Gazprom forbereder sig
Nu vurderer de russiske myndigheder, at et udvidet dyrkningsbælte i nord fremover vil blive mere end modvejet af dramatisk forværrede vilkår i det sydlige Rusland, hvor jorden er langt mere frugtbar.
Men Vladimir Putin sætter fortsat spørgsmålstegn ved, om afbrændingen af Ruslands olie og gas har nogen synderlig effekt på regnestykket.
»Opvarmningen begyndte allerede i 1930erne. Det var dengang der ikke var menneskelige faktorer,« sagde han under en konference i Arkhangelsk i marts.
Store russiske energiselskaber som det statskontrollerede Gazprom har længe forberedt sig på klimaforandringerne i Arktis med investeringer i sikring af rørledning i områder med hastigt smeltende permafrost.
»I modsætning til tidligere, så er klimaforandringer nu anerkendt som et faktum og som en risiko, også af energiselskaberne,« siger Aleksej Kokorin fra Verdensnaturfonden.
En rapport fra CBS vurderede sidste år, at søruten nord om Rusland næppe vil være kommercielt bæredygtig før efter 2035.
Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Moskva
