Den russiske kirke vil åbne en russisk tsars grav for at kaste lys over en 100 år gammel mordsag. Sagen er allerede opklaret, siger tsar-familiens danske efterkommere.
Datoen for begravelsen var fastsat. Med 99 års forsinkelse skulle den russiske tsars børn, Maria og Aleksej, i denne måned endelig gravlægges i en kirke i Skt. Petersborg. Begravelsen skulle sætte et punktum for et makabert kapitel i Ruslands historie.
Men nu er det hele afblæst.
Ruslands ortodokse kirke satte i sidste øjeblik hælene i. Den gamle mordsag er nemlig slet ikke fuldt ud opklaret, siger kirkelederne nu. To årtiers efterforskning af mordet på Maria og Aleksej og resten af den russiske tsar-familie i 1918 er ikke kommet til bunds. Derfor kræver kirkens overhoved, patriark Kirill, nye og flere undersøgelser.
Og sådan bliver det.
I stedet for en andægtig jordfæstelse i Skt. Petersborg er der nu udsigt til det modsatte: En åbning af en grav tilhørende en anden tsar, Aleksander III, der var gift med den danskfødte kejserinde Dagmar. Altsammen så eksperter kan gennemføre nye DNA-undersøgelser i den ellers lukkede mordsag.
»På initiativ af hans hellighed Patriarken er det besluttet at åbne Aleksander IIIs grav,« siger lederen af politiets efterforskning Vladimir Solovjov, til nyhedsbureauet Interfax.
Den russiske mordgåde rækker 99 år tilbage i tiden. 17. juli 1918 blev Ruslands sidste tsar, Nikolaj II, henrettet sammen med sin hustru, fem børn og deres tjenestefolk. Ordren kom fra de revolutionære bolsjevikker, der havde taget magten ved Oktober-revolutionen året før. Tsarfamilien blev skudt og stukket til døde med bajonetter i en kælder i Jekatarinburg. Ligene blev overhældt med syre, forsøgt brændt og siden skjult i en skov uden for byen. Og så lagde sovjetmyndighederne ellers låg på den historie.
Begravet under en stor ceremoni i 2000
Først efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev ligresterne identificeret og siden begravet under en stor ceremoni i 2000. Men to af de fem børn, prins Aleksej, der var 13 år gammel, og prinsesse Maria, der var 19, manglede i første omgang. Deres skeletter blev først fundet i samme område i 2007.
Det blev roden til mange myter. Skeptiske kirkefolk har siden sået tvivl om både de nyfundne ligrester og om dem, der allerede er blevet begravet i Skt. Petersborg. Måske tilhørte knoglerne slet ikke tsar-familien men deres tjenestefolk, hævdede de.
Russiske og internationale eksperter er dog ikke et sekund i tvivl. Omfattende DNA-undersøgelser af blodrester på Nikolaj IIs skjorte og prøver fra nulevende efterkommere har vist fuld overensstemmelse med ligresterne. Det samme konkluderede Ruslands officielle, over ti år lange, undersøgelse af mordgåden i 2011.
Den aflyste begravelse i Skt. Petersborg, der havde været planlagt til 18. oktober, skulle have været afslutningen på den lange ventetid. Ceremonien skulle genforene Maria og Aleksej med deres forældre i Peter-og-Poul-katadralen i Skt. Petersborg. Deres bedstemor, den danskfødte Dagmar, blev genbegravet i samme kirke i 2006.
Men det blev standset af kirkens tvivl. Ifølge russisk politi ønsker patriark Kirill omfattende undersøgelser. De skal blandt andet inddrage Dagmars mand og børnenes bedstefar, Aleksander III. Hans grav skal åbnes for at tage DNA-prøver, så de sejlivede myter kan aflives, siger politiets efterforskningsleder.
»Så vidt vides har kisten aldrig været åben, og derfor kan ingen hævde, at nogen har plantet eller udskiftet knoglerne,« siger Vladimir Solovjov om Aleksander IIIs grav.
Men beslutningen har udløst protester fra mange sider. For hvorfor skal gravfreden krænkes og tsarens kiste brydes op, bare fordi kirken ikke tror på videnskabelige beviser?
»Det, man vil bevise, er allerede bevist. Der er ingen tvivl blandt genetikere, historikere, kriminalteknikere eller nogen andre,« siger Jevgenij Ptjalov, historiker ved Moskvas Humanistiske Universitet til Berlingske.
I stedet viser sagen den russisk-ortodokse kirkes voksende magt i Rusland, mener han.
»Vores politiske styre gør tilsyneladende alt, hvad kirken ønsker. Officielt har de ingen indflydelse på den slags, men i virkeligheden har de åbenbart en utrolig magt,« siger Jevgenij Ptjalov.
Planerne har også vakt undren blandt efterkommerne af den russiske tsar-familie, der i dag er spredt i en række europæiske lande. Slægtens overhoved, den 89-årige prins Dimitri Romanoff, bor i Rungsted nord for København. Familien har ingen grund til at tvivle på de hidtidige undersøgelser, siger hans hustru, Dorrit Romanoff.
»Der er foretaget grundige undersøgelser af de bedste videnskabsfolk i forbindelse med identifikationen. De har bestået alle prøver,« siger Dorrit Romanoff, der udtaler sig på familiens vegne.
Blev helgenkåret
Ifølge hende skyldes den russiske kirkes ønske om nye undersøgelser efter alt at dømme, at hele tsar-familien blev helgenkåret i 2000.
»Det drejer det sig ikke bare om to børn af en højtstående familie men om to børn, der er erklæret helgener. Derfor ønsker kirken yderligere sikkerhed,« siger hun.
Familien har ikke modtaget en officiel bekræftelse af planerne om en åbning af tsar Aleksander IIIs grav og ønsker derfor ikke at udtale sig om den sag. Det afgørende er, at begravelsen af tsarens børn, Aleksej og Maria, finder sted så snart som muligt.
»Det har den allerstørste betydning for familien Romanoff, at vores slægtninge ikke henligger i glasmontre på statsarkiv. Vi ønsker, at de skal modtage en kristen begravelse,« siger Dorrit Romanoff.
En ny dato for begravelsen er endnu ikke fastsat.
