I Sverige er truslen fra Rusland så reel, at landets borgere opfordres til at ruste sig med forsyninger i tilfælde af en krigstilstand. Ifølge en militærforsker har vores naboland dog god grund til at opruste.

En ny svensk rapport, der slår fast, at et russisk angreb mod Sverige ikke længere udelukkes, har vakt opsigt. Advarslen skyldes blandt andet besættelsen af Ukraine og de mange tilfælde af militær provokation, der har fundet sted i Østersøen inden for de seneste år.

Jørgen Staun, der er ekspert i russisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, kan godt forstå, at vores svenske naboer føler sig presset af truslen fra Rusland.

»Svenskerne følger situationen i Rusland nøje. Den seneste rapport fra 2016 vurderer, at Ruslands militære kapacitet er fordoblet i perioden siden 2013,« siger han.

Her refererer Jørgen Staun til en rapport, som det svenske Totalforsvarets Forskningsinstitut laver hvert tredje år, der vurderer Ruslands militære kapacitet.

»Det er ret voldsomt. Især den konventionelle kapacitet til at rykke frem. Rapporten siger basalt set, at russerne kan føre to af hinanden uafhængige udenlandske interventioner á cirka 150.000 indsatte mænd samtidig – og stadig passe deres territorium og have det nukleare forsvar intakt,« siger Jørgen Staun og fortsætter:

»Hvis det er en rigtig vurdering – og det tror jeg egentlig det er – så er det en kæmpe forøgelse af russisk militærkapacitet. Det sætter alliancefrie lande som Sverige og Finland i en penibel situation.«

Uhørt udmelding

Finland er dog bedre rustet end svenskerne. Ifølge Jørgen Staun kan Finland på kort tid indkalde 280.000 soldater, mens den svenske hær kun kan stille med et sted mellem 10.000 og 15.000 soldater.

»De har stort set ikke nogen territorial forsvarsevne,« siger Jørgen Staun.

Den svenske forsvarsrapport anbefaler blandt flere tiltag, at man bruger 325 millioner kroner over fem år på at renovere landets beskyttelsesrum. Derudover udtaler Sveriges tidligere forsvarsminister Björn von Sydow til Politiken søndag:

»Forsvaret behøver en uge for at mobilisere sig. Derfor anbefaler vi, at almindelige borgere bør forberede sig til at kunne klare sig selv uden støtte i en uge.«

Ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, er den slags udtalelser nærmest uhørt i nyere historie.

»Udtalelserne undrer mig. Det lyder jo som en slags krigspsykose med detaljerede beskrivelser af, at man skal samle konservesdåser og lignende. Jeg kan ikke huske noget tilsvarende siden den Kolde Krig. Især i den første del af 60erne, hvor man udsendte pamfletter og bad folk forholde sig til risikoen for et atomangreb,« siger han.

Han kalder udtalelserne for »hasarderede«, da de hurtigt kan få en negativ effekt:

»Offentligheden har jo svært ved at håndtere sandsynligheder. Så man kan nemt risikere at skabe en overdreven frygt.«

I Danmark fylder Trump mere

Ved en hypotetisk konflikt i Østersøen vil Danmark have svært ved at blande sig fuldkommen udenom. Selv hvis det starter som en afgrænset konflikt i eksempelvis Estland, så vil den hurtigt eskalere, lyder analysen fra Jørgen Staun.

»Det indgår i russiske øvelsesaktiviteter, at man vil lukke for Østersøen, så NATO ikke kan undsætte de baltiske lande. Der vil Danmark fungere som relæstation, hvor NATO-alliancen opbygger materiale og sender det videre,« siger han og peger på, at Bornholm vil blive inddraget på den ene eller anden måde.

Hvor svenskerne opfatter truslen fra Rusland som meget reel, så har den frygt endnu ikke spredt sig til Danmark. Her er det istedet vores allierede i forsvarsalliancen NATO, der skaber røre i debatten om landets sikkerhedspolitik.

»Hvis man ser på de danske politikeres udtalelser, så er det snarere en bestemt præsident i USA end Rusland, der har haft betydning på forsvarspolitikken,« siger Hans Mouritzen med henvisning til Donald Trumps krav til NATO-landene om at hæve deres forsvarsbudgetter.