Belgiske myndigheder kunne fredag sigte tre personer for medvirken til tirsdagens blodige terrorangreb i Bruxelles. Imens er indbyggerne i bydelen Molenbeek, der også kaldes Europas terrorrede, grundigt trætte af opmærksomheden.

Stribevis af dramatiske politiransagninger, skudvekslinger med formodede terrorister – og kamerahold og journalister i hobetal fra hele verden.

Efter tirsdagens terrorangreb i Belgiens hovedstad har gaderne i Bruxelles’ hårdt prøvede Molenbeek-kvarter atter suget verdens opmærksomhed til sig. Dét nu i en grad, så de muslimske beboere er blevet grundigt trætte af at blive udstillet som terrorister.

Ved indgangen til en af de moskeer, der ligger på torvet over for »Mekka-bageren« og grønthandlerne, bliver Berlingske mødt med dyb skepsis fra en mand, der med det samme råber op om, at nu er medierne igen kommet for at lede efter terrorister. Hvis det stod til ham, var vi ikke blevet tilladt adgang til moskeen. Men det er ikke ham der bestemmer, og den lokale imam Farez tager imod.

»Terroristerne har intet at gøre med islam,« siger han som det første, og forsikrer om, at han selv i fredagsbønnen talte til hele menigheden om, hvor fredelig en religion islam er, og hvor meget de muslimske terrorister har misforstået islam.

Rygsække forbudt

I Mutakiin-moskeen, der ligger henne om hjørnet, tager Muhammed imod iført lange grå klæder.

Han er også træt af medierne, der ifølge eget udsagn kun er interesseret i at præsentere Molenbeek som en terrorrede. Men han vil gerne tale.

»De er som en virus,« er det første han siger.

Han taler om Salah Abdeslam, Bakraoui-brødrene, der tog del i tirsdagens angreb, og alle de andre terrorister, der har slået folderne i Molenbeek og lillebrorkvarteret Schaerbeek.

I moskeen går en af medarbejderne rundt og sætter et lille skilt op, der forbyder at medbringe tasker til bøn i moskeen.

Molenbeeks muslimer er nemlig selv bange for at blive ramt af terror, og de belgiske myndigheder har fået et problem med rygsække i moskeer, da man er bange for, at sprængstoffer kan skifte hænder i løbet af en morgenbøn.

»Hvordan skal vi vide, hvem de er?« spørger Muhammed og hentyder til terroristerne.

»De lever iblandt os, går til grønthandleren, beder i moskeerne og fører en helt normal tilværelse. Hvordan skulle vi kunne vide, at de planlægger terrorangreb,« siger han.

Det er langtfra første gang, Moolenbeek-bydelen kædes sammen med terror. I forbindelse med angrebene i den franske hovedstad Paris i november – såvel som ved flere andre angreb på fransk jord før da – var der også direkte forbindelser mellem terroristerne og den belgiske bydel.

De belgiske myndigheder har, ifølge belgiske medier, længe haft en liste over 80 jihadister, der alle har kæmpet for Islamisk Stat, og som med mellemrum opholder sig i Molenbeek.

»Hvis vi vidste, hvem de var, ville vi smide dem ud,« siger Muhammed, og gentager de ord, imamen fra den anden moske også sagde. Nemlig, at islam er en helt og aldeles fredelig religion, som nogle tidligere stofmisbrugere har misforstået og nu bruger til at sprede død og ødelæggelse.

Tre sigtet for medvirken

Muhammed sidder stille og kigger frem for sig i et par minutter, inden han drager sin konklusion.

»Jeg forstår det ikke. Det er, som om Mellemøsten er kommet til Europa,« siger han som et billede på, at de personer, der skaber problemer og krig i Mellemøsten, er identiske med dem, der nu udsætter Europas terrorberedskab for den ultimative test.

Lørdag fortsatte politiets intense jagt på overlevende gerningsmænd efter tirsdagens to angreb på først Zaventem-lufthavnen og siden metrostationen Maelbeek i Bruxelles, hvor i alt 31 personer mistede livet og op mod 300 blev såret – heraf adskillige alvorligt.

Lørdag kunne den belgiske anklagemyndighed sigte tre mænd, som er blandt de i alt ni personer, der er blevet anholdt ved en række politiaktioner i Bruxelles de seneste dage. Anklagemyndigheden kalder de tre for Aboubakar A., Fayçal C og Rabah N.

»Han er sigtet for at have været en del af en terrorgruppe og for at have medvirket til drab og drabsforsøg,« siger anklageren ifølge nyhedsbureauet AFP om Fayçal C.

Tidligere lørdag kunne den belgiske avis Le Soir fortælle, at en freelancejournalist ved navn Fayçal Cheffou angiveligt skulle være den overlevende, tredje gerningsmand fra tirsdagens angreb i Zaventem-lufthavnen. Manden er blevet efterlyst af myndighederne med et billede fra et overvågningskamera, hvor han iklædt mørk bøllehat og lys jakke går ved siden af to af selvmordsbombemændene i lufthavnen.

At denne person skulle være identisk med den nu sigtede Fayçal C. var dog endnu ikke bekræftet fra officiel side i går.

ikke hold i atomkraft-rygter

Anklageren kunne derimod i går pure afvise en anden ellers foruroligende oplysning, der de sidste dage har fyldt belgiske medier: At en vagt ved et af landets atomkraftværker skulle være blevet slået ihjel, og hans adgangskort til atomkraftværket stjålet.

Oplysningen blev fredag hurtigt kædet sammen med forlydender om, at terroristernes virkelige mål var et af landets atomkraftværker, men intet tyder på, at overfaldet på vagten havde forbindelse til terroristerne, forlød det i går fra myndighederne. Vagtens adgangskort var ikke blevet stjålet, og anklagemyndigheden betragter sagen som en almindelig kriminalsag, beretter nyhedsbureauet Reuters.

Belgien har ikke desto mindre optrappet bevogtningen af landets atomkraftværker betydeligt siden angrebet tirsdag.

Minister: Udskyd march

At de belgiske myndigheder er i højeste alarmberedskab understreges af, at en planlagt folkelig sørgemarch søndag risikerer at blive udskudt efter appel fra Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon. Årsagen er »politiets begrænsede kapacitet og fokus på den igangværende efterforskning«, forlød det i går ifølge belgiske Le Soir.

Det ligger ifølge belgisk politi fast, at 30-årige Ibrahim el-Bakraoui var en af selvmordsbomberne i Zaventem-lufthavnen, mens hans yngre bror, Khalid, stod bag angrebet i et tog ved metrostationen Maelbeek i centrum af Bruxelles. Derudover var den anden mand bag angrebet i Zaventem Najim Laachraoui.