Et års jobsøgning, omkring 1000 ansøgninger sendt afsted - stadig ingen gevinst.

I årevis har man hørt, at virksomheder hungrer efter it-folk, men Daryna Shybaievas historie vidner om nye tider for den engang så eftertragtede faggruppe:

Trods 20 års erfaring og en uddannelse i datalogi kæmper den 39-årige ukrainer, som kalder sig selv 'Ditte', en hård kamp for at finde job i Danmark.

Hun er ikke alene: Hvis it-uddannede før kunne vælge og vrage mellem job, er det ikke længere tilfældet. En ekspert siger, at branchen har nået 'et mætningspunkt'.

»Det var aldrig et problem for mig at finde et job. Jeg har aldrig haft en konto på LinkedIn, for jeg vidste, at jeg kunne finde et job sådan her,« siger Ditte og knipser med fingrene.

B.T. møder hende blandt morgentravle mennesker på Strøget i København tidlig fredag, hvor hun holder et hjemmelavet skilt, der tydeligt demonstrerer, at det ikke længere er så nemt.

'Søger et job', står der i toppen. 'Data Engineer' er øverst på listen over ønskede roller, men tjener- og rengøringsjob er også interessante, kan man læse.

Ditte siger, at hun har 20 års erfaring og har sendt omrking 1000 ansøgninger uden at lande et job.

Hun har søgt fuldtids-, deltids- og vikarstillinger og i hele landet. Hun har endda søgt et job i Sverige.

Professor: Branchen er mættet
Selv ser Ditte flere årsager til hendes udfordringer:

Den globale økonomi er blevet dårlige. Der er kommet mere konkurrence. Hun er udlænding i et fremmed land. Kunstig intelligens.

Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen bekræfter, at it-branchen ikke længere er noget job-slaraffenland.

Kunstig intelligens har ifølge professoren skabt 'jubeloptimisme'  hos virksomheder, som lige nu indstiller sig på at lade teknologien overtage arbejdsopgaver fra mennesker.

Samtidig har branchen i årevis ansat og ansat. Nu er virksomhederne i stedet gået ind i en fase, hvor de vil høste frugterne af de investeringer, forklarer han.

»Og dermed er vi nået det mætningspunkt, hvor flere af de nyuddannede kommer til at gå i halve og hele år (uden at kunne finde job, red.)«.

Det rammer også de erfarne som Ditte.

»Normalt er det jo sådan, at vi har 50 procent af alle i arbejde igen et halvt år efter, de er blevet arbejdsløse. Men her er altså nogen, der går længere,« siger Henning Jørgensen uden at ville udtale sig specifikt om Dittes situation.

Historier fra udlandet understøtter billedet: Tiden, hvor man kunne tage en grunduddannelse i it og få hurtig adgang til høje lønninger og en uudtømmelig kilde af job, lader til at være forbi.

It-giganter som Microsoft og Google har på globalt plan fyret tusindvis, mens de ifølge eksperter gør sig klar til at investere i AI.

I USA søger nye it-uddannede job hos fastfoodkæden Chipotle, skrev New York Times i August.

Herhjemme kan man i Facebook-gruppen 'Unge Programmører' læse kommentarer fra flere, som har kæmpet, eller fortsat kæmper, med at finde job. 

Ditte, som flyttede fra Ukraine i 2022, da krigen brød ud, forsøger i øjeblikket at dække sine udgifter med et konsulentjob i Bulgarien, som hun passer fra distancen. Men det er ikke velbetalt. Som hun siger:

»Alle her tjener mere end mig. Selv rengøringsarbejdere og tjenere.«

Håber man på bedre tider inden længe, er der dårligt nyt: Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er ikke optimistisk for, at markedet vender lige foreløbig.

»Jeg tror da nærmere, at økonomien står overfor, at vi kan få en krisesituation igen - at der kan komme en finanskrise eller noget andet, som vil betyde, at arbejdsløsheden stiger.«