Københavns Politi er i øjeblikket til stede på en adresse ved Pladehals Allé i København.
Det er de i forbindelse med et mistænkeligt forhold, oplyser Københavns Politi til B.T.
Politikredsen blev kaldt til stedet efter at have modtaget en anmeldelse om et højt brag.
»Flere forskellige personer har haft en konfrontation ude på gaden, og der er hørt et brag, som vi er ved at undersøge, hvad skyldes,« oplyser Københavns Politi til B.T.
Om det store brag skyldes skud, kan politikredsen ikke sige noget om.
Der er i øjeblikket helt spærret i området, og der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår politiets arbejde på stedet er slut.
B.T. følger sagen.