»Den værste frygt synes bekræftet.«

Sådan lyder det fra B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær, efter at de lokale myndigheder på et pressemøde fredag eftermiddag dansk tid kom med nye oplysninger om mordet på Charlie Kirk.

Donald Trump-støtten og den konservative aktivist Charlie Kirk blev onsdag skudt under et debatmøde på Utah Valley University i den amerikanske delstat Utah.

31-årige Charlie Kirk blev hastet på hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Charlie Kirk, der blev 31 år, efterlader sig en hustru og to små børn.
Charlie Kirk, der blev 31 år, efterlader sig en hustru og to små børn. Foto: Abir Sultan/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Fredag eftermiddag dansk tid holdt Utahs guvernør Spencer Cox, direktør for FBI, Kash Patel, direktøren for det lokale politi i Utah, Beau Mason og ansvarlig specialagent i FBI, Robert Bohls pressemøde, hvor de gav yderligere opdateringer om sagen.

Her bekræftede de blandt andet, at den formodede drabsmand, den 22-årige Tyler Robinson, er blevet anholdt.

Det kom også frem, at Tyler Robinson ikke kunne lide Charlie Kirk, og at der var skrevet antifascistiske budskaber på nogle af de fundne kugler.

»Der har længe været tusindvis af spekulationer angående motivet for mordet på Charlie Kirk,« fortæller B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær, der hæfter sig ved de fundne antifascistiske budskaber så som 'grib, fascist'.

Utahs guvernør Spencer Cox (I midten) under fredagens pressemøde.
Utahs guvernør Spencer Cox (I midten) under fredagens pressemøde. Foto: Michael Ciaglo/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det mere end antyder, at mordet på Kirk var politisk motiveret. Og dermed bliver den værste frygt bekræftet,« fortæller han videre og fortsætter:

»Netop politisk vold har været stigende de senere år i USA. Stormløbet på Kongressen, angrebet på Nancy Pelosi og hendes mand, mordforsøgene på Donald Trump og drabene på folkevalgte i Minnesota.«

»Som Spencer Cox sagde på pressemødet for kort tid siden, så skal USA nu vise, om det her øjeblik skal føre mod mørkere eller lysere tider,« siger han.

Jeppe Elkjær tilføjer:

»Vreden på det to fløje i USA er voldsom netop nu. Man kan frygte for, hvor vi er på vej hen.«

Ved pressemødet havde myndighederne ingen kommentarer til Tyler Robinsons motiv.

Følg B.T.s livedækning af sagen HER.