Det var den danske forretningsmand, Pierre Christian Flensborg, der var med til at forsøge at få smuglet Gaddafis søn, Saddi Gaddafi, ind i Mexico på falske papirer.

Det oplyser Mexicos indenrigsminister Alejandro Poire onsdag eftermiddag.

Mexicanske embedsmænd fortæller, at i september måned forhindrede den mexicanske efterretningstjeneste en plan, hvor Saadi Gaddifi og flere familiemedlemmer skulle smugles til Mexico.

Ifølge efterretningstjenesten omfattede planen, at skaffe Saadi Gaddafi og hans familie skulle have mexicansk pas, og at gruppen havde købt en række 'sikre' huse i Mexico.

Pierre Christian Flensborg, en canadier og to mexicanere blev alle anholdt d. 10 og 11. november i forbindelse med planen.

Pierre Christian Flensborg har også haft et forhold til brystbomben og nøgenmodellen, Jackie Navarro, men hun oplyser til bt.dk, at hun ikke har været i kontakt med sin ekskæreste i flere år.

Udenrigsministeriets borgerservice bekræfter over for bt.dk, at der er en dansker, der er anholdt i Mexico, men ellers har de ikke flere kommentarer til sagen.

Den mexicanske viceminister Alejandro Poire siger, at planen om at smugle den 38-årige Saadi Gaddafi til Mexico omfattede anvendelse af et privatfly.

- Det lykkedes efterretningstjenesten at stoppe denne plan og opløse det internationale kriminelle netværk, som stod bag. De personer, som menes at være ansvarlige, er blevet anholdt, siger den mexicanske indenrigsminister, Alejandro Poire, som onsdag holdt pressemøde om sagen.

Saadi Gaddafis advokat, Nick Kaufman fortæller, at Saadi Gaddafi i øjeblikket opholder sig i NIger, hvortil han flygtede, da Gaddafi-regimet begyndte at falde i august måned.  
 
Kender du til sagen. Tip B.T. på 1929@bt.dk eller klik her.