Den 79-årige Chris Culleton er vild med kvinder og har været noget af en skørtejæger. Gennem årene har han været i seng med over 2.000 kvinder.

Den britiske pensionist hævder, at han har haft sex med 2.084 kvinder. Det skriver mediet Metro.

Mange af kvinderne mødte Chris Culleton gennem sit arbejde som musik promoter i Cheshire i nærheden af Liverpool. I lokalområdet var han var berygtet som en damernes mand, fordi han blev set med mange kvinder. Han havde også sin egen nøgle til hotellet Lion Hotel, hvor han havde et værelse, han kunne benytte, når hans kvindelige bekendtskaber skulle overnatte.

Han fik også kaldenavnet 'Longord Lover' af en polibetjent, efter han havde scoret en svensk pige i butikskæden 'Marks and Spencer', som gjorde alle misundelige.

»Jeg var rygtet som damernes mand, fordi folk altid så, at jeg kom sent hjem, eller at jeg satte en kvinde af,« siger Chris Culletion til Metro.

For at holde styr på alle de forskellige kivnder - og ikke mindst antallet - havde han et notesystem. Han skrev forskellige koder i sin dagbog for at kunne huske dem.

Chris Culleton fortæller, at han er romantisk anlagt. Flere gange i sine yngre dage har takket nej til vigtige jobs med eksempelvis Rolling Stones på grund af en kvinde. Særligt én kvinde vandt hans hjerte. Hun blev mor til hans søn. De mødtes i koncertsalen Parr Hall i byen Warrington. Han røg cigaretter af mærket 'Benson and Hedges', så hun troede han var velstående. En uge efter troppede hun op i en klub, hvor han samlede glas sammen, lagde armene om halsen på ham og kyssede ham. En nat havde de sex i klubben, hvor Chris Culleton havde sat et album af Barry White på til akten. Og ifølge Chris Culleton var det den nat, ders søn blev undfanget. De blev senere gift, men forholdet holdt ikke.

Efterhånden har han også fået nok af kvinder. De er til for meget besvær, synes han. I stedet bruger han nu sin fritid på at fiske.