Fredag blev der affyret tåregas mod grundskolen Miriam-Makeba, der ligger i den tyske by Moabit – tæt på hovedstaden, Berlin.
Omkring 400 børn var på skolen, da hændelsen udspillede sig, og 34 elever måtte behandles i ambulancer som følge af tåregassen.
Det skriver Berliner Zeitung.
Ingen af de 34 børn behøvede yderligere behandling.
Brandvæsenet var på skolen i omkring to timer med 42 brandmænd. Flere ambulancer holdt ligeledes uden for skolen.
Bygningen blev i første omgang evakueret, og al undervisning blev aflyst.
Det er fortsat uklart, hvem der sprøjtede tåregas på skolen.