BEIJING: Sidst forlaget Ota fik debatten i Japan til at koge over var med udgivelsen »Den komplette guide til selvmord«. Forargelsen var stor. Det samme var salgstallene. Bogen blev en millionforretning.
Nu står forlaget bag en mindst lige så kontroversiel udgivelse, der også denne gang ser ud til at sikre en betydelig kommerciel succes. I foråret modtog forlaget et bogmanuskript, der i detaljer beskrev tragedien i Kobe, hvor adskillige skolebørn blev angrebet og to myrdet. Det var i 1997 og er en af Japans mest kendte mordsager i nyere tid. Den sendte chokbølger gennem det japanske samfund og førte til ændringer af lovgivningen. Drabene var brutale – og morderen var blot 14 år. Det er hans erindringer, der nu er udkommet i bogform.
Det har skabt en vældig japansk debat om, hvorvidt en person dømt for så uhyrlige handlinger skal have mulighed for at berige sig ved at beskrive sin egen version af forbrydelsen. Mange japanske boghandlere har valgt at boykotte udgivelsen. Andre har den på hylderne med det argument, at tidligere kriminelle også har ytringsfrihed. Politikere fra Kobe-egnen har talt med store bogstaver imod bogen, mens familiemedlemmer til ofrene har givet udtryk for, at den burde fjernes fra markedet.
»Bogen tramper fuldstændigt på vores følelser. Det er tydeligt, at han ikke fortryder sine handlinger,« har faderen til et af ofrene udtalt i japanske medier.
Udgivelsen bliver ikke mindre kontroversiel af, at forfatterens identitet er anonymiseret. Han var under den kriminelle lavalder i 1997, hvorfor hans identitet forblev skjult for offentligheden.
Det ændrede sig ikke, efter hans behandling på et psykiatrisk hospital ophørte for over ti år siden. Han er i dag 32 år og forklarer i bogen, at han var nødt til at skrive den for ikke at blive sindssyg.
»Det skaber et thriller-element, at han jo nok før eller siden bliver fundet. Det er en hel koreografi i sig selv, der kommer til at udfolde sig. Anonyme forfattere har sin egen æstetik. Det skaber en særlig interesse, at der er hul der, hvor man ellers ville forankre ansvaret,« siger Jon Helt Haarder, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Interesse har der været masser af, siden bogen udkom i juni. Den første uge strøg den til tops som den bedst sælgende bog i Japan. På få uger var de første 100.000 eksemplarer solgt. Læsernes interesse for den type udgivelser skyldes en blanding af fascination og kendiseffekt, vurderer Jon Helt Haarder.
»Grundlæggende har vi altid været interesserede i sørøvere, kriminelle og mordere. De sætter sig ud over al moral og alle hæmninger, hvilket fascinerer os. Hvis man skal være lidt freudiansk, er det det ubevidste på to ben. Og så har det nok også forbindelse til hele kendiskulturen i en radikal form,« siger han.
Lignende eksempler fra Danmark tæller blandt andet Peter Lundins biografi »En morders bekendelser«, og HA-rockeren Jørn Jønke Nielsens selvbiografi »Jønke – mit liv«.
Debatten om, hvorvidt tidligere kriminelle bør kunne tjene penge på at fortælle om deres forbrydelser, er heller ikke ukendt på dansk jord. Det har før medført en diskussion om, hvem der bør modtage bibliotekspenge. Nogle lande har valgt at lovgive imod den type udbetalinger. Og i USA har flere stater helt indført forbud mod, at kriminelle eller tidligere straffede kan tjene penge på bøger eller film, der handler om deres kriminelle karriere.
Flere japanske debattører har argumenteret for, at en lignende lovgivning bør indføres i Japan. Forlaget Ota begrunder publiceringen af den kontroversielle selvbiografi med, at ungdomskriminalitet er et emne, der bekymrer mange i Japan.
»Det er næsten uden fortilfælde, at en tidligere ungdomskriminel selv giver en detaljeret førstehåndsberetning af sin egen forbrydelse på en så åben måde,« siger forlagets ansvarshavende redaktør til Japan Times.
