Den israelske arkæolog Aviram Oshri hævder, at verdens kristne fejrer det forkerte Betlehem i julehøjtiden. Jesus er født et andet sted, siger han.

Betlehem i Galilæa: Bløde bakker, en lille idyllisk israelsk landsby. Et af de små åndehuller israelerne strømmer til i weekenderne for bo i sommerhus.

»Ja, umiddelbart er der ikke meget at se,« siger han og ser sig omkring.

Aviram Oshri, arkæolog og tidligere leder af de israelske arkæologimyndigheders Galilæa afdeling, smiler og trasker afsted i gummistøvler.

Han er en ensom ulv blandt israelske arkæologer og ved godt hvorfor. Siden Aviram Oshri skrev en artikel om sine fund i Galilæas Betlehem, der ligger otte kilometer nord for den israelske by Nazaret, er han blevet mødt med rynkede næser og professionel afstandtagen.

Det er Israels arkæologiske myndigheder, der giver Aviram Oshri lov til at udtale sig til journalister, men inden interviewet gør de det klart, at Oshri udtaler sig for egen regning, og at hans konklusioner i forhold til Betlehem er en – som de siger det – »mindretals-opfattelse«.

Aviram Oshris teori er, at Jesus ikke blev født i Betlehem syd for Jerusalem, men i stedet i det Betlehem, der ligger nord for Nazaret. Han finder det langt mere sandsynligt, at højgravide jomfru Maria red otte kilometer på æselryg til Galilæas Betlehem end 150 kilometer til Betlehem syd for Jerusalem. Han mener, Jesu tilknytning til Betlehem ved Jerusalem er fabrikeret for at få kabalen til at gå op, forstået på den måde at Jesus tilknyttes Davids by, Betlehem ved Jerusalem, for at han kan få messias-status.

Med den holdning har Aviram Oshri placeret begge støvler på en religiøs bombe, fordi teorien piller ved hele kristendommens grundopfattelse. På internettet er det muligt at finde kritik af Oshri, men mest fra forargede kristne enkeltpersoner. Ingen kirker har officielt taget afstand fra hans teori, og kolleger giver ham mere en kold skulder end en byge af modargumenter. Præster er som regel helt uden for rækkevidde i den debat. Som Oshri selv siger, er det ikke muligt at debattere videnskab med mænd, der tror på mirakler. Aviram Oshri bøjer sig og kryber under et pigtrådshegn.

»Nu skal jeg vise dig noget,« siger han.

Tre centrale fund

Mens han går mellem træerne på en lille mark i udkanten af Galilæas Betlehem forklarer han sit virke. Han er ikke drevet af nogen religiøs ideologi. Hans projekt er ikke nogen kamp mod kristendom, og han vil til enhver tid mene, at hvis videnskab udfordrer de historier, den religiøse tro er baseret på, så skal det udforskes.

»Jeg er arkæolog, og jeg forholder mig til det jeg finder i mine udgravninger. For øvrigt tror jeg ikke, det vil ændre på noget som helst, hvis Galilæas Betlehem bliver anerkendt som Jesu fødested. Kristne over hele verden vil blive ved med at tro, at Jesus er messias. Det har de gjort i snart 2.000 år,« siger han.

Han stopper foran en mur og peger.

Muren er er et af de tre centrale fund, Aviram Oshri stødte på, da han gravede i området i begyndelsen af nullerne.

»Der er muren, kirken og gravpladsen,« siger han.

Alle tre fund er, ifølge Aviram Oshri, ikke bare indikationer på, at Galilæas Betlehem eksisterede på Jesu tid, men også at det var et sted med særlig betydning. I modsætning til Betlehem ved Jerusalem, der var en lille flække.

Muren er næsten to meter høj og kan dateres til tiden omkring Jesu fødsel. Oshris konklusion er, at murens funktion var at omkranse det landsbysamfund, der eksisterede dengang. På den anden side af den nuværende landsby har Aviram Oshri fundet rester af den samme mur.

Under den indfaldsvej til Galilæas Betlehem, der blev bygget i 1965, fandt Aviram Oshri samtidig resterne af en prægtig kirke fra det 5. århundrede. Alle besøgene, der lander i Israels Ben Gurion lufthavn, går under en mosaik fra kirken i Galilæas Betlehem, lige inden de kommer til paskontrollen.

Mur, mosaik og kirke er for Aviram Oshri nøglen til resten af hans teori. Nemlig at Galilæas Betlehem var en vigtig landsby på Jesu tid, og at sandsynligheden for, at Jesus blev født her, er meget større end i det andet Betlehem. »Hvorfor skulle kristne ellers have bygget en kirke lige her? Og hvorfor bygge en mur omkring landsbyen, hvis det ikke var et vigtigt sted?« spørger han.

Aviram Oshri henviser til historiske kilder, hvor en mur omkring Betlehem nævnes. Den eneste mur, der har været omkring Betlehem ved Jerusalem, er den nuværende israelske sikkerhedsmur. Arkæologiske udgravninger har aldrig leveret bevis for, at der har været andre og tidligere mure omkring Betlehem ved Jerusalem.

»Det Betlehem, kristne refererer til som Jesu fødeby, var en lille og næsten ikke eksisterende landsby på Jesu tid,« siger Aviram Oshri.

Et andet fund, der ifølge Oshri fremhæver, at Galilæas Betlehem har været et vigtigt sted på et tidligt tidspunkt, er det gravsted fra det første århundrede, han også har fundet lige uden for landsbyen. Store familiegrave og en enkelt usædvanlig stor grav med en lille kuppel, der peger mod Jerusalem. Han antyder ikke, at Jesus ligger begravet her, men læner sig op af fundet for at styrke sin teori om, at stedet tiltrak vigtige personer lang tid før Betlehem ved Jerusalem fik sin store Fødselskirke og hermed blev gjort til valfartssted for kristne.

»Hvad med den grotte vi fandt under kirken her i Galilæas Betlehem?« spørger Aviram Oshri.

Han står på den vej, kirken ligger begravet under, og hans stemmeføring når en leje, der synes at være rettet mod de sidste tvivlere.

»Grotten under kirkens alter stemmer fuldstændig overens med beskrivelserne af Jesu fødested, og læg mærke til at ingen har været i stand til at modbevise min teori,« siger Aviram Oshri.

»Useriøst«

Trods alle sine fund og den uortodokse teori om, at det »rigtige« Betlehem ligger et helt andet sted, og den påstand, at millioner af kristne har fat i den gale ende, når de mindes fødslen i Betlehem juleaften, får Aviram Oshri ikke lov til at grave i Betlehem. Israels arkæologiske myndigheder vil ikke afsætte finansering til sådan et projekt. For de rige evangeliske amerikanere, der ellers ikke tøver med at agere filantroper, når det kommer til at støtte projekter i Israel, er emnet alt for kontroversielt.

»Jeg kan godt forstå, at de evangeliske amerikanere kke vil støtte projektet. Det spænder jo ben for alt det, de tror på,« siger Aviram Oshri.

For Uzi Dahara, vicedirektør for Israels arkæologimyndigheder, er forklaringen på den manglende interesse meget mere enkel:

»Det er simpelthen useriøst,« siger han.

Uzi Dahari har ikke noget problem med, at Aviram Oshri betvivler, at Jesus er født i Betlehem ved Jerusalem. Det tror han heller ikke selv. Og det samme gælder mange andre arkæologer verden over. Den gængse teori er, at Jesus blev født et eller andet sted i Galilæa, måske i Nazaret hvor han også voksede op. Uzi Dahari mener, ligesom Aviram Oshri, at den tidlige kristendom har knyttet Jesus til Betlehem ved Jerusalem for at give ham status som messias.

»Jesus’ Betlehem-historie ifølge kristen tradition er en fortælling, en myte,« siger Uzi Dahari.

Men han mener præcist det samme om sin kollega Aviram Oshris teori.

»Det er da en fin ide. Men at hævde, at Jesus er født i Galilæas Betlehem, bare fordi man har fundet resterne af en kirke og en mur, er ikke nogen professionel tilgang til emnet,« siger Uzi Dahari.

Galilæa i det nordlige Israel bugner med kirker og resterne af ødelagte kirker. Hvis historien om jomfru Marias rejse til Betlehem syd for Jerusalem og den efterfølgende fødsel droppes, kunne Jesu fødsel teoretisk set have fundet sted i nærheden af hvilken somhelst af Galilæas kirker. Måske et helt andet sted.

Personligt tror Uzi Dahari, at Jesus blev født i Nazaret, hvilket i øjeblikket er hovedårsagen til, at Aviram Oshri ikke har udsigt til at blive tildelt nye midler at grave for i den lille, hyggelige israelske flække, der deler navn med den palæstinensiske by syd for Jerusalem, hvor den årlige midnatsmesse afholdes i aften.