Enhedslistens spidskandidat i Brøndby Kommune, Fatih Baran, poserer i et Instagram-opslag med billeder af PKK-lederen Abdullah Öcalan i baggrunden. 

Teksten til opslaget lyder: 'Stort tillykke med fødselsdagen, åh store leder'. En hyldest, der nu vækker forargelse på Christiansborg. 

På sin Instagram-profil hylder Fatih Baran i et opslag fra den 3. april i år Abdullah Öcalan.

Her kan man også se, hvordan han poserer foran flere billeder af Abdullah Öcalan, der siden 1992 har stået i front for PKK, som står på både EU og USAs terrorliste.

Her ses opslaget, hvor Enhedslistens Fatih Baran hylder Abdullah Öcalan, den fængslede leder og grundlægger af den kurdiske terrororganisation PKK.
Her ses opslaget, hvor Enhedslistens Fatih Baran hylder Abdullah Öcalan, den fængslede leder og grundlægger af den kurdiske terrororganisation PKK. Foto: Instagram
Vis mere

Fatih Baran, der har siddet i Brøndbys kommunalbestyrelse siden 2021, oplyser i opslaget, at billedet er taget i 2015 i Mahmur-flygtningelejren i Kurdistan i Nordirak.

»I morgen er det Abdullah Öcalans fødselsdag. Han sidder stadig fængslet på Imrali-øen, hvor han har været siden 1999. Jeg sender mine varmeste tanker til ham,« lyder det videre i opslaget.

Den hyldest er ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg, ikke forenelig med at være siddende lokalpolitiker og kandidat til det forestående kommunalvalg.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at en folkevalgt politiker i Danmark hylder en dømt terrorleder. PKK står på både EUs og USAs terrorlister, og de har uskyldige menneskers blod på hænderne. Det kan aldrig undskyldes eller forklares væk,« siger Christian Rabjerg til B.T.

Tidligere har Fatih Baran forklaret til B.T., at han skrev »et rosende opslag« om Abdullah Öcalan, fordi terrorlederen tidligere på året opfordrede PKK til at indgå en våbenhvile med Tyrkiet og opløse sig selv som led i en fredsproces.

»Jeg tager den dybeste afstand fra enhver form for terrorisme og drab på civile – det er uacceptabelt, uanset hvem der begår det, også PKK,« lyder det blandt andet fra Fatih Baran.

Hans tilsyneladende opbakning til terrorlederen føjer sig til sidste års interne stridigheder i Enhedslisten, da B.T. kunne afdække terrorbilligelse i partiets bagland.

Derfor mener Mikkel Bjørn, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, at Enhedslisten bør tage ansvar:

»Enhedslisten må tage ansvar her. De skylder danskerne et klart svar: tager man afstand eller accepterer man, at ens egne topkandidater hylder terrorister? Det her handler om noget så grundlæggende som demokratiets værdier,« siger Christian Rabjerg.
»Enhedslisten må tage ansvar her. De skylder danskerne et klart svar: tager man afstand eller accepterer man, at ens egne topkandidater hylder terrorister? Det her handler om noget så grundlæggende som demokratiets værdier,« siger Christian Rabjerg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Nu må Enhedslisten simpelthen tage sig sammen. Nu må de rydde op i deres egen biks. Jeg er ved at være godt og grundigt træt af den evige forargelse og offerretorik, der kommer fra Enhedslisten, hver eneste gang, at nogen tillader sig at stille spørgsmål til deres efterhånden utallige terrorforbindelser,« siger Mikkel Bjørn til B.T.

Også socialdemokraterne mener, at Enhedslisten må vise, om de accepterer deres spidskandidats hyldest til Abdullah Öcalan.

»Man kan ikke på den ene side sige, man tager afstand fra terror – og på den anden side have en kandidat, der hylder en fængslet terrorleder,« lyder det fra Christian Rabjerg.

Og Mikkel Bjørn accepterer ikke Fatih Barans forklaring:

Ifølge Mikkel Bjørn kræver Fatih Barans opslag om PKK lederen, at Enhedslisten tager ansvar.
Ifølge Mikkel Bjørn kræver Fatih Barans opslag om PKK lederen, at Enhedslisten tager ansvar. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Fatih Barans forklaring er, at det er en hyldest til en mand, som i den her periode er begyndt at snakke om, at PKK skal opløse sig selv og indgå en form for fredsproces med Tyrkiet. Hvad tænker du om den forklaring?

»Det svarer til at hylde Breivik og så sige, at i virkeligheden hyldede jeg bare, at han overgav sig til politiet i sidste ende. Altså, det giver jo ingen mening. Den undskyldning giver jeg ingenting for,« siger Mikkel Bjørn.

B.T. har forelagt Christian Rabjergs og Mikkel Bjørns kritik Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, der i et skriftligt svar skriver:

»Undskyld mig, men det her er for useriøst. Kandidater for Enhedslisten skal selvsagt tage afstand fra enhver form for vold og terror. Det er jeg glad for at Fatih Baran entydigt gør,« siger han og tilføjer:

»Måske burde Christian Rabjerg og Mikkel Bjørn kigge sig selv i spejlet i stedet for at side og finde på helt fejlagtig kritik af Enhedslisten. De støtter begge at sende danske våben til Netanyahus igangværende folkemord imod den palæstinensiske civilbefolkning. Det er dem, ikke Enhedslisten, som har et problem med at støtte vold imod civile,« 

B.T. har også politikernes kritik for Fatih Baran. Han er ikke vendt tilbage på henvendelsen, men har tidligere forklaret til B.T.