»Jeg vil gerne prøve at se, om jeg kan få mine penge til at yngle lidt.«

Sådan lyder det fra 57-årige Flemming Møller Jensen, der til daglig arbejder som IT-administrator hos Mediehusene Midtjylland og som i år er sprunget ud som investor – både i virkeligheden og i Millionærklubbens Aktiespil, hvor han går under navnet »flejen«.

»Jeg begyndte at investere tidligere på året, da jeg havde lidt penge stående på min konto, som jeg ikke ville være ked af at undvære, hvis det gik galt,« fortæller han om begyndelsen.

Hvis du selv vil lære mere om investering, så har du mulighed for at deltage i Millionærklubbens Aktiespil, der kører lige nu.

I aktiespillet har du mulighed for at vinde en række fede præmier, herunder en førstepræmie på 200.000 kroner på en investeringskonto i Saxo Bank. Du kan se præmierne HER og tilmelde dig HER.

Flemming Møller Jensens første skridt på investeringsrejsen var at oprette en aktiesparekonto, hvor han købte danske aktier som Novo Nordisk, Vestas og ISS. Derudover investerer han fast gennem Danske Banks investeringsværktøj June. 

»Det er selvfølgelig en langtidsinvestering - indtil jeg skal gå på pension - hvor jeg kan have det som frie midler, ud over min pensionsopsparing, som jeg har igennem mit arbejde.«

Mens virkelighedens investeringer er præget af påpasselighed, kaster Flemming Møller Jensen sig mere risikovilligt ud i Millionærklubbens Aktiespil. Her bruger han blandt andet ChatGPT som sin digitale aktierådgiver.

»Jeg har lavet en ChatGPT-model, der fungerer som aktieanalytiker. Den giver mig forslag til aktier, som kan stige hurtigt. Forleden gav en enkelt investering et afkast på 325.000 kroner på bare en time, men jeg oplevede også et tab på 210.000 kroner dagen efter,« fortæller han med et grin.

Millionærklubbens Aktiespil har givet ham en større forståelse for, hvordan risiko og timing spiller ind i investeringer.

»Man lærer, hvornår man skal holde sig tilbage, og hvornår man skal satse. I virkeligheden tænker jeg mere langsigtet, men spillet har givet mig nogle erfaringer, som jeg kan bruge til mine fremtidige investeringer,« forklarer han.

Flemming Møller Jensen er starter sent som investor.  Det fortryder han lidt, og derfor har han allerede givet sine to voksne sønner et godt råd: Kom i gang tidligt.

»Hvis man bare sætter 500 kroner ind om måneden i en investeringsløsning som June, så kan det blive til mange penge, når man en dag skal på pension,« fortæller han om rådet, som hans sønner har taget til sig.

Selvom konkurrencen i Millionærklubbens Aktiespil er hård, håber Flemming Møller Jensen på at holde sig godt til i toppen.

»Jeg tager det dag for dag. Men det ville da være sjovt at vinde de 200.000 kroner og få lov at investere dem hos Saxo Bank. Det ville jeg da ikke sige nej til,« siger han.

B.T. og Euroinvestor har i den seneste tid sat fokus på en række danske investorer og deres tanker om investering. Én af dem er 18-årige Oliver, der har vundet en af ugepræmierne i Millionærklubbens Aktiespil. Du kan læse Olivers historie HER.