Lige nu vrimler gangene i den amerikanske regeringsbygning i Washington, D.C. med svært bevæbnede nationalgarde-soldater. Ja, nogle overnatter ligefrem på gangene foran politikernes kontorer.

Men hvordan kender man forskel på et pligtopfyldende medlem af den amerikanske nationalgarde og en blind tilhænger af den afgående præsident Donald Trump – en person, der er villig til at gøre hvad som helst for at forhindre den lovligt valgte Joe Biden i at blive landets 46. præsident.

Efter angrebet på den amerikanske regeringsbygning 6. januar har øjenvidner fortalt, at de så både soldater og politifolk, der ligefrem hjalp de fremstormende Trump-tilhængere med at bryde ind i Senatet og ind på adskillige toppolitikeres kontorer. Og derfor overvejer nu både FBI, politi og militær at 'rense ud' i egne rækker.

»Vi tolererer ikke ekstremister i egne rækker. Og det skal stoppes,« siger Jonathan Hoffman, der er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, til radiostationen NPR.

Nu beskytter den amerikanske nationalgarde USA's Kongresbygning i døgndrift.
Nu beskytter den amerikanske nationalgarde USA's Kongresbygning i døgndrift. Foto: JOSHUA ROBERTS - Reuters
Vis mere

Efter det, mange politikere kalder et kupforsøg, er enkelte forhenværende medlemmer af det amerikanske militær blevet identificeret iblandt de angribende demonstranter og anholdt. Og som reaktion udsendte USAs øverste militære ledelse i går en historisk opfordring (underskrevet af de otte generaler, der tilsammen udgør 'the Joint Chiefs'), der blandt andet lød, som følger:

»Som det amerikanske militær er det vores pligt at adlyde lovlige ordrer udstedt af vores civile ledelse. Enhver gerning, der har til hensigt at forstyrre den grundlovsgaranterede proces, er ikke alene imod vores tradition og værdier, det er imod loven.«

»Det er en historisk trist dag, når det amerikanske militær ser sig nødsaget til at udstede en sådan ordre,« siger den amerikanske radiovært, forfatter og forfatter Stephen Henderson til B.T. Og Henderson fortsætter:

»Desværre er det under de nuværende omstændigheder nødvendigt. Ligesom det før er sket i Rusland og Brasilien, er der fare for, at terroristerne har infiltreret vores militær og politi.«

Hvis alt går efter planen, vil Joe Biden 20. januar overtage posten som USA's præsident. Donald Trump tabte valget i november.
Hvis alt går efter planen, vil Joe Biden 20. januar overtage posten som USA's præsident. Donald Trump tabte valget i november. Foto: JIM LO SCALZO - EPA
Vis mere

Når den demokratiske vinder af novembers folkevalgte Joe Biden 20. januar indsættes som Donald Trumps afløser og USAs 46. præsident, vil godt 15.000 soldater være på plads for at sikre freden.

Og for at sikre, at ingen af disse 15.000 nationalgarde-soldater har uetiske hensigter, er den demokratiske senator Tammy Duckworth kommet med en opfordring til den siddende forsvarsminister, Christopher C. Miller.

»Sammen med FBI har jeg bedt den militære ledelse undersøge, hvorvidt nuværende eller forhenværende medlemmer af det amerikanske militær på nogen måde var indblandet i sidste uges væbnede angreb på det amerikanske demokrati,« siger Senator Duckworth til NPR.

Medlemmer af den amerikanske nationalgarde tager sig en velfortjent lur. Op til Joe Bidens indsættelse 20. januar beskytter op til 15.000 soldater Kongressen i døgndrift.
Medlemmer af den amerikanske nationalgarde tager sig en velfortjent lur. Op til Joe Bidens indsættelse 20. januar beskytter op til 15.000 soldater Kongressen i døgndrift. Foto: SAUL LOEB
Vis mere