Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Vil bare af med ham!
FC København kunne ikke få ham til at fungere, og nu må Brøndby også smide håndklædet i ringen.
Serbiske Andrija Pavlovic er endnu en gang på vej væk fra Superligaen, efter at han er gledet HELT ud i kulden i Brøndby.
Det serbiske medie HOTSPORT skriver, at den 28-årige angriber er så godt som enig med FK Partizan i hjemlandet om betingelserne for et skifte. Og at det nu er op til klubberne at blive enige.
Og det bliver ikke noget problem.
For B.T.s transferpodcast, Transfervinduet, kan i denne uges udsendelse fortælle, at Brøndby er villige til at slippe Pavlovic helt gratis -–på trods af at serberen har to år tilbage af sin kontrakt med vestegnsklubben.
Andrija Pavlovic hører til i toppen af lønhierarkiet i Brøndby, og udsigten til en solid lønbesparelse er angiveligt rigeligt for Brøndby.
Den serbiske angriber kom til Brøndby i sommeren 2020. Siden er det blevet til syv mål i 47 kampe. Han spillede i FC København fra 2016 til 2018 – og scorede i 55 kampe 15 mål.