Knap 40.000 danskere fik i fjor stillet den frygtede kræftdiagnose, men de har langt bedre chancer end tidligere for at overleve sygdommen, viser nye tal. Kraftig stigning i forekomsten af livmoderhalskræft øger presset for at tage imod tilbud om HPV-vaccine.
Den dårlige nyhed først: Stadig flere danskere rammes af kræft. Efter nogle år med stagnation var der sidste år næsten 40.000, der fik stillet den frygtede diagnose – det er en stigning på 5,8 procent i forhold til året før.
Men heldigvis er der også en god nyhed: Færre danskere dør af kræft, fordi vi lever sundere, og de mange ressourcer, der er kastet ind i sundhedsvæsenet, begynder at virke. Næsten 300.000 danskere lever i dag med en kræftsygdom.
Nye tal fra cancer- og dødsårsagsregistrene skaber en forsigtig optimisme både hos sundhedsmyndighederne og i Kræftens Bekæmpelse.
»Selv om flere danskere får en kræftsygdom, kan vi heldigvis se, at færre dør af kræft. Det er rigtigt glædeligt og et bevis på, at det går fremad med opsporingen og behandlingen på kræftområdet,« siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
En medvirkende årsag til den positive udvikling og faldet i dødeligheden er, at et stort antal danskere har skoddet cigaretterne, hvilket ifølge Kræftens Bekæmpelse nu for alvor »banker igennem i statistikkerne«.
Men det spiller også ind, at der er kommet bedre behandlingsmetoder og er postet milliarder og atter milliarder af kroner ind i en generel oprustning af kapaciteten på kræftområdet. Det er bl.a. sket ved at indføre forskellige screeningsprogrammer, som nu får effekt.
Screening bag stigning
Stigningen i antallet af nye kræfttilfælde kædes således i vid udstrækning sammen med, at der i fjor blev sat gang i et nationalt screeningsprogram for tarmkræft. Det har ført til, at antallet af tarmkræft-diagnoser fra 2013 til 2014 er steget med hele 15,9 procent for kvinder og 13,6 procent for mænd, efter at danskere mellem 50 og 74 år er begyndt at sende afføringsprøver til undersøgelse for blod, som kan være et tegn på mulig tarmkræft.
Langt over 5.000 danskere fik sidste år stillet en diagnose på tyk- og endetarmskræft, men dødeligheden er på vej ned, og når det gælder tyktarmskræft faldt den samlet med 4,1 procent fra 2013 til 2014 for en af de sygdomme, der har kostet adskillige tusinde danskere livet.
»De tal viser, at programmet er en gevinst. Der sker lige præcist det, vi gerne vil have, nemlig at man får stillet diagnosen tidligt, så der er mulighed for at yde en bedre, mere skånsom behandling. Generelt er der tale om en rigtig, rigtig positiv udvikling på kræftområdet. Vi får noget for de penge, der er investeret i sundhedsvæsenet på dette felt,« siger lægefaglig vicedirektør Hans H. Storm, Kræftens Bekæmpelse.
Kræft får endnu en handlingsplan
Udviklingen inden for en række andre kræftsygdomme bestyrker også den udlægning. Dødeligheden anses stadig for at være høj for patienter med lungekræft med næsten 60 dødsfald pr. 100.000 danskere, men det faldt dog med 1,7 procent fra 2013 til 2014.
For alle kræftformer er dødeligheden faldet med 1,7 procent, og dermed fortsætter en tendens, som efterhånden har stået på i en årrække. Sidste år var det således »kun« 245 danskere pr. 100.000, der døde af kræft. Til sammenligning var tallet 274 dødsfald i 2005 og 303 i 1995.
I Kræftens Bekæmpelse peger man på, at der også er undersøgelser, der viser, at vi endda er ved at hale ind på de øvrige nordiske lande, når det handler om at overleve en kræftsygdom. Men vi er stadig lidt bagud, og forventningen er også, at det bliver nødvendigt at fortsætte med at øge bevillingerne til kræftområdet i de kommende år, efterhånden som danskerne bliver ældre og ældre. Regeringen har for nylig bebudet, at der vil blive udarbejdet endnu en kræfthandlingsplan, den fjerde af slagsen, for at sikre, at der er den fornødne kapacitet til at undersøge og behandle patienterne, uden at der opstår lange ventetider.
»Udviklingen, hvor flere danskere forventes at få kræft, lægger pres på sundhedsvæsenet, og vi skal i gang med at geare sygehusene til at kunne udrede og behandle de mange kræftpatienter,« siger sundhedsminister Sophie Løhde.
Fokus på omstridt HPV-vaccine
Der er dog ét område, hvor udviklingen får de bekymrede miner frem både hos ministeren og i Kræftens Bekæmpelse. Antallet af kvinder, som har fået konstateret livmoderhalskræft, er steget forholdsvis kraftigt, med 12,2 procent, den næsthøjeste stigning efter udviklingen inden for tarmkræft.
En gradvis indførelse af screening for livmoderhalskræft har ellers betydet, at der har været et markant fald siden 1960erne, hvor der blev konstateret ca. 900 nye tilfælde om året.
Men i 2014 var der 411 kvinder, der fik stillet diagnosen, det højeste antal i en længere årrække, og ifølge Kræftens Bekæmpelse har man formentlig nået grænsen for, hvor langt screening kan nedbringe tallet.
Håbet er, at en HPV-vaccine kan føre til et nyt markant fald. Men tilslutningen til vaccinationsprogrammet er dalet kraftigt efter en ophedet debat om sikkerheden ved vaccinen.
Fem nye behandlingscentre er de seneste måneder på det nærmeste blevet løbet over ende af unge kvinder, der mener, at de er blevet ramt af alvorlige bivirkninger efter at have fået HPV-vaccinen, og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, har ligefrem opfordret til at stille vaccinationerne i bero.
Men stigningen i nye tilfælde af livmoderhalskræft får nu både Kræftens Bekæmpelse og sundhedsministeren til at komme med en ny opfordring til danske forældre om at lade deres døtre HPV-vaccinere.
»Stigningen understreger, hvor vigtigt det er, at vi har HPV-vaccinen, som forebygger celleforandringer, og screeningsprogrammet, der kan finde forstadier til livmoderhalskræft,« siger Sophie Løhde.
»For tilsammen kan HPV-vaccinen og screeningen beskytte mod livmoderhalskræft, der hvert år koster op mod 100 danske kvinder livet. Og det er derfor også bekymrende, at vi på det seneste har set et fald i antallet af unge kvinder, der bliver vaccineret.«
Uvildig forskning i bivirkninger
Senest har en undersøgelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinerne og de trætheds- og smertesymptomer, som kvinderne slås med.
Stigningen i livmoderhalskræft-diagnoser gør også indtryk på Liselott Blixt. Hun mener ikke længere, at der er grund til at sætte vaccinerne i bero, efter at regionerne og ministeren nu har lovet, at der vil blive sat turbo på indsatsen for at hjælpe kvinderne. Der er også sat penge af til uvildig forskning på området, fremhæver hun.
»Tidligere blev der ikke gjort noget for at hjælpe pigerne. Det gør der heldigvis nu. Men hvis vi skal presse på for, at flere lader sig vaccinere, skal vi også sørge for, at lægerne giver folk ordentlig information om, at nogen kan risikere at få bivirkninger,« siger Liselott Blixt.
