Lyt til artiklen

Hovedpinepiller, hjertemedicin, anti-depressiver og smertestillende medicin bruges hver dag af hundredtusinder danske kvinder. Det til trods for, at meget medicin på intet tidspunkt er blevet testet på kvinder og derfor kan give alvorlige bivirkninger.

Medicinalfirmaer verden over vælger nemlig at teste medicinen på unge mænd, da man her ikke skal tage højde for hormonelle svingninger i den kvindelige krop som menstruation, graviditet og overgangsalder. Senest har man i et hollandsk studie fundet, at kvinder har fire gange så stor risiko for bivirkninger, når de tog piller mod forhøjet blodtryk i forhold til mænd.

Reagerer forskelligt

- Mænd og kvinders fysiologi er forskellig, og derfor omsætter de visse lægemidler forskelligt. Desuden er der nok også kønsforskelle i selve holdningen til at tage medicin, siger læge og professor ved Aalborg Universitet Christian Graugaard.

I værste fald kan bivirkningerne koste livet eller skade fosteret hos gravide kvinder. Man har indsamlet materiale om bivirkninger over hele verden og fundet en sammenhæng mellem gravide kvinders brug af lykkepiller og efterfølgende sygdomme hos mor og barn. Derfor anbefaler Lægemiddelstyrelsen i sin årsrapport, at man ikke udskriver anti-depressiver til kvinder uden først at have set på alle alternative muligheder.

I England har man ligeledes haft problemet under lup, hvor det især er nyere antidepressiver, der kan være skyld i en række bivirkninger, fortæller farmaceut dr. Peter Dewland til Daily Mail:

- De er kendt for at være årsag til øget kropsvægt og problemer med stofskiftet, samt problemer med hjerterytmen.

Overvægt af kvinder

I perioden 2005 til 2010 modtog Lægemiddelstyrelsen i alt 17.642 inberetninger af bivirkninger. 66 pct. af disse var kvinder, der havde oplevet bivirkninger, mens kun 34 pct. var mænd. Det oplyser Lægemiddelstyrelsen til BT.

Meget medicin bliver godkendt af myndighederne til brug i befolkningen, uden nogensinde at være blevet testet på kvinder. Derfor får kvinder dosis ud fra nogle gennemsnitsberegninger, som man har foretaget på unge mænd. Det samme gælder børn og ældre, der ligeledes fyldes med medicin, som man reelt ikke har testet effekten af på deres aldersgruppe, og som har en mindre tolerencetærskel. Det er en fejl, mener Christian Graugaard:

- Man tester naturligvis også på kvinder, men noget tyder på, at modne og ældre kvinder er underrepræsenterede i medicinske forsøg. Traditionelt foretrækker man at teste nye lægemidler på 20-årige raske mænd, hvilket klart nok er et problem, hvis de fleste brugere er 80-årige syge kvinder, siger han.

Bruger ikke kvinder

Af etiske årsager er man bange for at bruge kvinder i den fødedygtige alder i forsøgene af frygt for fosterskader ved bivirkninger. De skader opstår i stedet efterfølgende, når medicinen er godkendt og sendt på markedet.

- Problemet kan være, at virkningen på kvinder er anderledes end tilsigtet, eller at de oplever bivirkninger, som ikke er kommet frem i de indledende forsøg, siger Christian Graugaard.