Buhen under navneopråbet og et banner med et billede af en gris med skriften »Lars Gris«.

Viborgs grønne hær havde fyldt udebaneafsnittet i Aalborg, da holdet nuppede AaBs plads i Conference League efter straffedramaet søndag aften.

Inden kampen var der også masser af fokus på de to cheftrænere, hvis respektive seneste job var på den modsatte bænk – Lars som Viborg-træner og Jakob som AaB-træner.

Men efter en dokumentar, 'For enhver f***ing pris' fra TV Midtvest har vist ganske dramatiske optagelser, da Lars Friis sagde op for at tage skridtet op til AaB, har der igen-igen været fokus på AaB-træneren. Også den mere hånlige fra Viborg-fansene.

Derfor var det også specielt, at det var Viborg AaB tabte til, erkender Lars Friis efter kampen.

»Jeg vil da sige, jeg har tænkt over det,« siger manden, der indledte trænerkarrieren i klubben, som både AaB og Viborg hader: FC Midtjylland.

Hvad siger du til fansenes buhen og banneret?

»Det er de i deres gode ret til,« lød det kortfattede svar fra AaB-bossen.

»Jeg har haft en rigtig god tid i Viborg. Det kan godt være, der er noget på tv, der ser ud, som om det er det modsatte. Det er også det, I kan se her,« siger han i katakomberne under Aalborg Stadion, hvor der blev uddelt masser af kram mellem Lars Friis og Viborgs stab og spillere.

»Det er jo ikke derfor, jeg er træner,« fortsætter Friis om den seneste uges tids røre i fodbolddammen efter dokumentaren, hvor han blandt andet blev kaldt 'nosseløs'

Før playoffkampen søndag havde høstet sølle ét point i de seneste syv AaB-opgør.

En dokumentar fra TV MidtVest har sat fokus på Lars Friis' exit i Viborg nok engang.
En dokumentar fra TV MidtVest har sat fokus på Lars Friis' exit i Viborg nok engang. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Og selvom han indrømmer, det var specielt at møde Viborg, så var det ikke der, trænerens største skuffelse lå.

»Det er ikke sådan, jeg græder endnu mere, fordi det er Viborg,« siger Lars Friis, der under kampen ikke bed mærke i de hånlige tilråb eller bannere.